BETALINGSRING IN DISGUISE

1963_687 far erosion

– Vi skal alle cykle – siger de økologisk bevidste og folketingsmedlemmerne (til de bliver ministre og får andet at tænke på).

Der arbejdes samtidig ihærdigt på at opdrage den dovne befolkning og de vrangvillige ældre, eller gangbesværede, der ikke synes at respektere, at når de ikke kan cykle eller gå, så må de blive hjemme.

For at understrege pointen sløjfer man et utal af stoppesteder og sørger behændigt og med ildhu for, at busser sjældnest muligt krydser hinanden og oftest muligt kører derhen hvor færrest skal.

Vi skal lære at lade bilen stå – helst ved grænsen – (hvor den også er til at betale). For vi kan ikke lide biler i Danmark og vores omsorgsfulde politikere ville egentlig gerne have udryddet dem med en betalingsring.

Men enighed kunne der ikke blive. Og hvad gør man så i et land, hvor vores beslutningstagere elsker unikke, anderledes og dermed nødvendigvis uprøvede løsninger? Jo, det er netop gået op for mig, at betalings-ringen alligevel er indført, uden vi rigtig har bemærket det som andet end dybe huller og masser af afspærring overalt i City.

København er gravet op på kryds og tværs. Ikke kun en ring udenom – nej, der bliver gået anderledes ambitiøst til værks. Hvor der var et stykke vej at finde indenfor denne planlagte ring, ser det ud til, at det er gravet op. Enhver plads har sit eget hul og dertil hørende afskærmning. Smukt er det ikke – men effektivt! Ingen kan komme frem i bil – det kan være vanskeligt nok til fods.

Og vi skal nok komme til at betale  😉

(Foto er fra min far, C.V. Kjær Berthelsen’s samling)

2 thoughts on “BETALINGSRING IN DISGUISE

  1. Det er et stykke tid siden jeg har været i København, og jeg er også bange for at blive væk! Når jeg tager deri er det også altid med tog, og da kan det endda være svært nok at vide hvor man må/kan gå. Heldigvis er betalingsringen ikke kommer til Vestsjælland – endnu!!!!!!

    Liked by 1 person

    • Du skal ikke være så bekymret for Vestsjælland. Har ikke indtryk af at politikerne har opdaget at landet strækker sig væsentligt ud over Storkøbenhavn 😉

      Like

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s