BØRN ÅBNER DANMARK

2015-07-22 18.01.28 Spinkel gul blomst

Hvordan får vi nogensinde åbnet Danmark igen?

  • Mange af os tør ikke gå på indkøb
  • Endnu flere tør ikke gå til lægen (med mindre vi er ved at dø)
  • Vi tør ikke sende vores børn i skole/børnehave

Man må sige, at regeringen er lykkedes med budskabet – sammen hver for sig. Vi er nærmest paralyserede – skrækslagne. Pressen sørger for 24 timers dækning af covid19. Nyhederne efterlader indtrykket af, at smittespredning og død er det eneste der sker i Danmark og i verden. Naboerne, kollegerne, vennerne og tilfældige forbipasserende repræsenterer mulige smittebærere og bliver dermed vores usynlige fjender.

Hvis vi levede i et natursamfund, var der ikke noget at rafle om. Den enkelte kunne isolere sig – men kun kortvarigt. Da alle har brug for både mad og drikke, ville det være helt nødvendigt, at man hurtigt kom på banen igen. Det ville ikke være muligt for gruppen at overleve, hvis medlemmer gik i selvvalgt isolation.

Men vi lever (heldigvis) i et langt mere komplekst samfund i dag. Vi er faktisk i stand til at opleve illusionen af, at vi kan vælge som vi har lyst til. Vi har mistet fornemmelsen for, at det alene kan lade sig gøre, fordi andre føler et ansvar for at stille op og sørge for os. Der kan nævnes at:

  • Nogen sørger for at passe vores ældre familiemedlemmer
  • Læger, sygeplejersker og portører sørger for vores syge
  • Nogen sørger for at der kommer eksempelvis værnemidler frem, så der kan passes på de, der hjælper vores syge
  • Apoteker sørger for at skaffe medicin og formidle denne til de, der har behov
  • Købmænd og andre handlende (samt deres medhjælpere) sørger for, at vi stadig kan få stort set alt hvad hjertet begærer
  • Chauffører sørger for transport af både varer og mennesker
  • Politiet vejleder de, der endnu ikke helt har forstået konceptet med at ”være sammen” på en ny måde. Eller de, der finder det uopsætteligt at knivstikke eller skyde andre.
  • Ambulanceførere kører en del oftere med udrykning end tidligere

Vi oplever – godt hjulpet af nyhederne – at alt er gået i stå. Men det er det langt fra. Og alle ovenstående gruppers tiltag er gjort for at passe på dig og mig.

Nu er tiden kommet til at åbne samfundet igen. Jeg må sige, at jeg er overrasket over den manglende vilje til dette. Hvordan kan man ikke ønske at bidrage? Er det ikke alle, der er økonomisk afhængige af at komme igang igen? Jeg tænker naturligvis ikke her på de, der er i særlig risiko eller deres børn. Men jeg tænker på de, der taler om ”forsøg med børnene”, trods alle statistikker har vist, at børn er den gruppe, der bedst klarer covid19.

Corona-virus er kommet for at blive. Derfor har vi ikke den mulighed blot at vente på, at alt bliver som før. Vi må håbe på og med rimelighed forvente, at covid19 giver en vis immunitet. Jeg forstår ikke, at Statens Serum Institut er bange for at stå ved strategien, som Kåre Mølbak nævnte (åbenbart uden at have afstemt med regeringen). Flokimmunitet. Hvorfor er det så skammeligt at håbe på? Det er jo den eneste sikkerhed vi kan give ældre og svage, for at de nogensinde kommer ud i samfundet igen. Det er den eneste vej til at standse smittekæderne, når nu vi har kastet håndklædet i ringen, hvad angår at masseteste og isolere smittede. I hvert fald så længe vi ikke har en effektiv behandling eller vaccine. Og når en vaccine på et tidspunkt (forhåbentlig) er udviklet, vil det blive mennesker i nøglepositioner, der først får den tilbudt. Og herefter de ældre og særligt udsatte. Det vil ikke blive børnene. Så der er ingen vej udenom for de sunde børn. Så hvis du er en af de, der vil holde dit barn hjemme fra børnehave og/eller skole, så gør op med dig selv om du ville takke ja til en vaccine til dit barn. For hvis ikke – hvad vil du så vinde? Du kan ikke for evigt holde dit barn udenfor samfundet. Det er også stadig værd at erindre, at virkelig mange mennesker (40-80%) slet ikke udvikler symptomer.

Men angsten har sneget sig ind i vores sind. Derfor er det nok det forkerte sted regeringen er startet med at åbne. De små erhvervsdrivende ville ikke forblive i isolation, hvis de på nogen mulig måde kunne få gang i deres virksomhed igen. Det er her de henter til levebrødet. De er mere i kontakt med, hvad jeg anser for en ”naturlig levemåde” end nogen andre i vores samfund. Jeg håber at de meget snart får lov til at følge efter børnene, der dog åbenbart i alt for stort omfang ikke får lov til at komme i børnehave eller skole.

Jeg har kigget i statistikkerne. I 2019 døde 53.958. Det svarer gennemsnitligt til 147 personer om dagen – hver dag i året. Det betyder at der nu i alt er lige så mange døde af covid19 i Danmark, som der normalt dør på 1½ dag. Problemet er ikke corona-virus. Problemet er at alt for få på nuværende tidspunkt er immune. Derfor er det en balancegang at holde udviklingen af covid19 i samfundet på et niveau, hvor sygehusvæsenet kan nå at hjælpe de, der har behov for hjælp. Vi må gøre hvad der står i vores magt, for at undgå det helt forfærdelige pres, som de har oplevet i det italienske og spanske sundhedsvæsen. Men vi skal omvendt have vores samfund åbnet igen.

I 2017 døde 34.134 mennesker af kræft eller sygdomme i hjerte, kredsløb eller åndedrætsorganer. Det svarer til knap 100 mennesker om dagen. I øjeblikket oplever de praktiserende læger, at deres patienter end ikke henvender sig med foruroligende symptomer på eksempelvis hjerte/kar lidelse eller kræft. På den lange bane kan det komme til at betyde, at mange når at udvikle livstruende sygdom, fordi de ikke tør henvende sig af angst for at blive smittet med corona-virus.

Er der mon ikke noget der er kommet lidt ud af proportion?

Psykologisk og økonomisk er der næppe tvivl om, at Sverige har grebet corona-problematikken an på en måde, der ikke efterlader befolkningen i samme følelsesmæssige krise som det gælder for os.

Endelig vil jeg af hjertet takke alle de, der har været i gang hele tiden og de, der hellere end gerne vil i gang igen. Vel vidende at nogen af os ikke kommer igennem uden at bukke under. Sådan er livet. I er alle hverdagens helte.

 

POLITISKE LÆGER

2015-07-22 19.53.02 Hvid kornel

Jeg har – i den elektroniske udgave af Dagens Medicin – kommenteret under artiklen – Lad fagligheden råde. https://dagensmedicin.dk/lad-fagligheden-raade/#comment-1004639

Denne kommentar er nu fjernet. Det hører med til ”historien” at jeg er betalende abonnent på Dagens Medicin, dels for at kunne læse den, dels for at have mulighed for at kommentere. (Jeg har selvfølgelig lagt den op igen, så må vi se hvor længe den overlever denne gang).

Dette forhold er ikke mindst interessant, fordi det samme skete for mig for et år siden, hvor jeg også fik slettet en kommentar, der var kritisk overfor den pågældende artikel. Det lykkedes heller ikke andre patienter, der forsøgte sig, at komme til orde hos mediet, der fungerer talerør for læger.
https://ingentingellermindre.com/2019/03/12/dagens-medicin-censurerer/

Hvis – hvad jeg må formode – nogen har klaget over min kommentar, er det så tilstrækkeligt til, at Dagens Medicin fjerner den? Eller har de mon vurderet, at den ikke er tilstrækkelig faglig (og hvordan gør de det)? Eller beskytter de blot læger imod enhver form for kritik?

Nogen gange benyttes påberåbelse af faglighed som et skjold for uvidenhed. Eksempelvis hvis argumenter ikke tåler nærmere analyse. Men hvad er faglighed?  For det er jo helt evident ikke alle læger, der er enige med Andreas Rudkjøbing, for så havde ingen patienter udleveringstilladelse til eksempelvis Thyroid. Og WHO havde ikke en helt anden definition af sygdomme under samlebegrebet ME, end visse danske læger har.

Så faglighed og evidens er ifølge Andreas Rudkjøbing åbenbart visse danske lægers særegne mening.

Faglighed er ikke udtryk for at alle mener det samme. Især ikke indenfor videnskab. Det kan dække over en betydelig divergens i begrundede opfattelser. Men begrebet kan desværre blive brugt på en ulykkelig og diktatorisk måde, når man som her, lige pludselig bliver mere optaget af at mene det rigtige, end af hvad der gavner patienterne. Dermed benyttes begrebet faglighed til at afskære diskussion, der kan føre til øget viden. Er det hvad der er sket i forbindelse med min kommentar – et tydeligvis uønsket bidrag. Visse lægers “faglighed” er tilsyneladende så stor, at de end ikke har hverken behov for eller lyst til at vide, hvad patienterne oplever. Der ønskes ikke diskussion eller dialog. Tilsyneladende eksekveres der derimod  politiks styring – blot ikke af politikere, men af læger qua deres medie – Dagens Medicin.

Eller sagt med andre ord, når eksempelvis fire anerkendte udenlandske forskere rejser kritik af en vedtagen behandlingsform, er det så ikke også faglighed? Og bør det så ikke være netop organer som Dagens Medicins opgave, også at sætte fokus på dette? Omtalt her i en kronik, (som Dagens Medicin ikke ønskede at bringe, med henvisning til manglende faglighed, trods de videnskabelige artikler der henvises til har gennemgået peer review, men som der heldigvis var plads til i Sundhedspolitisk Tidsskrift): https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/meninger/kommentarer/3017-logisk-kortslutning-i-behandlingen-af-stofskiftesyge.html

De få dominerende læger, der under ingen omstændigheder ønsker nogen form for dialog, er tydeligvis ikke klar over, i hvor høj grad de ødelægger patienternes tillid til og respekt for lægestanden som helhed. Og begge dele er rigtig trist.

Her er min forbudte/uønskede kommentar:

Hanne Uhlig 
26/02/2020 kl. 07:25

Kære Andreas Rudkjøbing

Du har en pointe her. Evidens er godt i forbindelse med lægelig behandling – men som du selv er inde på – langt fra altid til stede.

Men at forhindre mennesker, der føler sig hjulpet af en given behandling, der over tid (+100 år) har vist sig virksom – eller rettere – opleves virksom af patienter, med manglende evidens som begrundelse, er hjerteløst.

Og når der – som eksempelvis ved benyttelse af thyroid, fra lægelig side argumenteres med, at TSH supprimeres – og det angiveligt skulle være farligt for een, der er i behandling mod lavt stofskifte, trods denne ikke har forhøjede T3 eller T4 værdier, ja det er et argument uden evidens. Tværtimod er der videnskabelige undersøgelser fra udlandet, der viser, at dette ikke har betydning.

Du/endokrinologer argumenterer imod manglende evidens, med argumenter der mangler evidens. Og det væsentlige her er, at du/I ikke lader tvivler (for læger er vel stadig nysgerrige efter hvad patienter oplever?) komme patienterne, der føler sig godt hjulpet, til gode.

Det er godt nok vanskeligt at forholde sig seriøst til.

Og skulle der så for evigt mangle evidens på behandlinger, som patienter oplever hjælper dem – er det så sådan, at evidens er hævet over at patienter føler sig hjulpet? For bivirkningsprofilen for bl.a. Thyroid og cannabidiol er ikke større end alternativernes – altså de bud der har været økonomisk interesse i at skaffe evidens for.

Mvh Hanne Uhlig

Og en tilføjelse:

Hanne Uhlig
26/02/2020 kl. 07:48

I øvrigt bør det vel lige nævnes, at de patienter der får Thyroid, kun kan få det, qua deres udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Det er jo ikke noget de henter på Christiania…

Mvh Hanne Uhlig

HVAD MED STOFSKIFTESYGE

2013-09-13 13.59.24-blue flowers

Ang.: Refleksioner over Eftersynsrapport for Tilbud til patienter med lavt stofskifte

Kære Ellen Trane Nørby, Liselott Blixt, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Kirsten Normann Andersen og Karsten Skawbo-Jensen

Først og fremmest vil jeg sige jer politikere tak for jeres store og tydeligvis oprigtige engagement med hensyn til at forbedre forholdene for stofskiftesyge.

Jeg er taknemmelig over jeres interesse i at høre forskellige gruppers meninger og jeres forsøg på at se tingene som stofskiftesyge ser dem, trods resultatet af Eftersynet forekommer ganske langt fra det ønskelige. Ja, det kan faktisk være noget nær vanskeligt at se, at der overhovedet er kommet behandlingsmæssige forbedringer til – udover det væsentlige tiltag, at I har sørget for, at der er stillet forskningsmidler til rådighed.

Man kan jo ikke andet end at være taknemmelig over, at der er bevilget en pulje på 17 millioner til forskning indenfor stofskiftelidelser. Mange tak for dette.

Naturligvis er der en utrolig skævvridning i forhold til endokrinologernes engagement indenfor de hormonproducerende kirtler, der typisk indgår i deres speciale. Det er ikke noget, som I umiddelbart har indflydelse på, men da vi i Danmark har medicinalgiganten Novo Nordisk, vil der være en tendens til, at de støvsuger uddannelsesinstitutioner og hospitaler for endokrinologer og andre, der er interesseret i forskning indenfor diabetes. Og hvor stofskiftepuljen nu til glæde og gavn for stofskiftesyge indeholder de nævnte 17 millioner, stiller Novo Nordisk uden at blinke med en halv milliard. Det siger sig selv, at det er svært at tiltrække forskere til at grave dybere i netop stofskifte.

Men desuagtet er jeg meget tilfreds med udsigten til, at også engagerede stofskiftesyge kan få en vis indflydelse på anvendelse af de til rådighed værende forskningsmidler – herunder især hvilke emner, der er mest relevante. Og i denne sammenhæng glæder det mig at konstatere, at der i forbindelse med pressemeddelelsen er givet tydeligt udtryk for ønsket om, at der ses nærmere og positivt på Thyroids anvendelse.

Desværre er der stadig stor frustration hos os stofskiftesyge. For at illustrere hvordan en stofskiftesyg ser situationen fremadrettet på baggrund af Eftersynet, har jeg forsøgt at anskueliggøre emnet nedenfor. Mit skriv udtrykker den angst, som rigtig mange nu føler.

De bedste hilsener Hanne Uhlig 

Advarsel – Ironi kan forekomme – og det gør der.

Kære stofskiftepatient

Jeg ønsker dig hjertelig tillykke med din diagnose. Du er fremover sikret den mest effektive behandling indenfor denne lidelse. Dette skyldes at du har været så heldig at leve i Danmark, hvor Endokrinologer (specialister i hormonproducerende kirtler), med blot én enkelt blodprøve, kan afgøre hvordan du har det. Det skyldes også, at du lever nu, og ikke for f.eks. 10-50 år siden. Dengang var du blevet behandlet med naturligt thyreoidea-hormon, og dette var doseret efter hvordan du havde det (banale ting som temperatur, puls, blodtryk, smerter, ødemer, alment velbefindende (det var vitterligt observationer, der indgik i vurdering af medicinering dengang)).

I dag kan ”Kongeblodprøven” – TSH – fortælle alt om dine stofskiftehormoners balance i kroppen. (TSH er et signalstof, der får den sunde og til dels ikke medicinerede krop til at danne T4. T4 er et forstadie til stofskiftehormonet T3, som cellerne skal bruge). At TSH dannes i et helt andet organ (hypofysen (der naturligvis også kan fejle)), generer ikke de danske endokrinologer. At der er flere kendte stofskiftehormoner (T1, T2, T3 og T4 (og sandsynligvis en række derudover, hvis betydning man endnu ikke kender (men som må formodes at indgå i naturlige hormonpræparater))) generer heller ikke vores eksperter. At hormonerne ikke bare skal dannes/konverteres i vores krop (hvad nogen ikke kan på grund af gen-fejl), men vi skal endvidere have evnen til at udnytte dem i cellerne), det betyder heller ikke noget. For der er efter de danske Endokrinologers bedste overbevisning ikke evidens for, at det har nogen betydning.
Der er tilsyneladende heller ikke i de over 40 år, hvor man med succes benyttede Thyroid til behandlingen, grundlag for at opfatte dette som en form for evidens. Snarere tværtimod. Det har dannet basis for dyb mistillid til dette naturlige medikament.

At det foretrukne (og foreskrevne) syntetiske medikament, Levothyroxin (der er det aktive stof i Eltroxin, Euthyrox og Tirosint) blev kasseret af de skotter, der i sin tid udviklede det, fordi det langt fra kunne måle sig med Thyroid, har heller ikke nogen betydning. For igen – der mangler evidens (hvordan det så kan lade sig gøre).

Politikerne har i forbindelse med Eftersyn af Vejledning for behandling af Stofskiftesyge sikret sig, at du som patient har en kattelem, så du kan få T3, hvis du ikke profiterer på standardbehandlingen med T4. Og Endokrinologerne har omvendt sikret sig, at dette ikke kan komme på tale, fordi du ikke kan få målt de hormonforhold (FT3) der gør, at man kan konstatere, når du mangler disse. Endvidere har de sikret sig, at du vil blive underbehandlet med T4, fordi det kan være farligt at overbehandle, og du kan ikke bare få taget blodprøven der kan fastslå, om dette måtte være tilfældet.

Nu kunne du måske føle dig lidt trist, fordi du allerede har nået at erfare, at stofskiftesyge, der ikke er behandlet (eller hvor behandlingen er mangelfuld), ledsages af foruroligende mange smerter, træthed og andre symptomer, som du gerne havde været foruden. Men der er virkelig ingen grund til at fortvivle. For Endokrinologerne har i fællesskab med Psykiatere og Politikere sikret, at hvis din TSH ligger indenfor normalområdet, og du ikke profiterer af behandlingen, ja så åbner dørene sig nærmest automatisk til det forjættede land – Funktionelle Lidelser. Der er nemlig afsat et kæmpebeløb i dette regi for at lære dig at håndtere dine smerter og give dig redskaber til at acceptere, at du ikke orker andet end at ligge i din seng. Det kan måske ikke ligefrem bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet (som Thyroid formentlig kunne), men man kan nu engang ikke få alt i denne verden. Men det sikrer dig også, at du ikke fremover behøver at spekulere på, hvad du måtte fejle hvis du får nye smerter eller andre nye symptomer (f.eks. blindtarmsbetændelse, hjertetilfælde eller hvad det måtte være), for fra det øjeblik ordet Funktionel Lidelse forekommer i din journal, vil der ikke blive brugt en krone mere på at udrede dig for noget som helst. Glæd dig over hvor meget tid du vil spare.

Måske du tænker, hvor er evidensen henne i alt dette. Lige her kan jeg ikke give dig noget svar. Men blot kan jeg konstatere, at det ikke har generet nogen af de ansvarlige at træffe beslutning om, at lade Funktionelle Lidelser indgå som muligt ordvalg i forbindelse med Stofskiftelidelse – trods det faktum at Stofskiftelidelse er en anerkendt diagnose. Dette gør sig (endnu) ikke gældende med Funktionel Lidelse.

Man kunne så postulere, at der heller ikke just er evidens for, at det er lykkeligt for stofskiftesyge at miste muligheden for optimal behandling. Men der er ingen tvivl om, at visse magtfulde Endokrinologer er mere end tilfredse. Og politikerne – ja dem er det lykkedes endokrinologerne at kapre. Og én ting er der evidens for – Rigtig mange stofskiftesyge har det elendigt og føler sig som gidsler i denne mærkværdige forestilling. Og det har Eftersynet desværre ikke ændret en tøddel ved…

Kærlig hilsen fra et stofskifte-gidsel til et andet… 

Ovenstående sendt d. 13.10.18.:
“Til
– Sundhedsminister Ellen Trane Nørby
– Formand for Sundheds- og ældreudvalget Liselott Blixt
– Styrelsen for Patientsikkerhed
– Sundhedsstyrelsen
– Velfærdsordfører for SF Kirsten Normann Andersen
– Medlem af Kommunalbestyrelsen og Regionsråd Karsten Skawbo-Jensen

Desuden sendt til samtlige medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget med følgende tilføjelse:

Efter en del opfordringer fra medlemmer af stofskiftegrupper, tillader jeg mig at videresende dette skriv til jer.

Mens du læsesr, så tænk på, at en dag kan det være din mor, ægtefælle, dig selv eller dit barn. Ca 2 % af den danske befolkning er i standdard-behandling (152.350 personer). Heraf responderer ca. 10 % ikke optimalt / har konverteringsproblemer, men kun ca. 1-2% af de stofskiftesyge i medicinsk behandling får medicin der retter sig imod konverteringsproblemer.

Dette er tidligere i dag sendt til nedenstående, der alle har haft en aktiv rolle i forbindelse med ovennævnte Eftersyn

Vil du læse en personlig historie så se her:
https://ingentingellermindre.com/2018/06/28/personlig-historie/

BESKYT TYVEN

2015-07-22 17.59.34- Insekter på hvid blomst ved Fyrbakkerne

Tyveri og hjælpeløshed går hånd i hånd – senest set her:

http://m.b.dk/nationalt/2500-flasker-stjaalet-fra-christophers-vinkaelder

Vi skal beskytte de kriminelle – men hvem skal beskytte os?

Hvordan er vi havnet i en situation, hvor mennesker der begår ulovligheder ifølge loven bliver “krænket” ved at vi lægger fotos af deres ulovlige ageren på nettet. Hvordan er Datatilsynet nået frem til den mærkværdige konklusion, at det ikke er den forurettede der bliver krænket?

Samtidig skal vi leve med, at indbrud for værdier under 100.000.- kr., slet ikke betragtes relevant for politiet at beskæftige sig med, deres nuværende arbejdsbyrde taget i betragtning. (Se evt. tidligere indlæg “POLITI OG TYVE” her)

Prioritering er nødvendigt. Vigtigst forekommer:

  • Terrorkontrol af alle tænkelige (og utænkelige og potentielle og muligvis potentielle – incl. afsøgning af hvem disse måtte være. Og det forekommer mig, at om vi så alle fungerede som politi og samtlige vores skattekroner blev afsat til dette, ville projektet alligevel ikke lykkes til fulde)…
  • Fartkontrol (måske først og fremmest – og ikke mindst pg. af måltal der skal indfris og dokumenteres)…
  • Sportsbegivenheder (for at undgå masseslagsmål)…
  • Netkontrol (så det sikres at ingens rettigheder krænkes – i særdeleshed ikke forbryderes)…
  • Hurtig og effektiv indgriben ved private tiltag til at finde frem til de, der har forulempet en…

Vi giver politiet monopol på opklaring af kriminalitet og derefter overbelastes de i en grad der umuliggør løsning af opgaven.

Hvordan er det lykkedes politikerne at gøre os så afmægtige og amputerede? Hvor gør vi af vores helt almindelige retfærdighedsans?

Herunder senere tilføjelser – og du er velkommen til at supplere:
15.10.15.: Guitar stjålet:
http://www.b.dk/nationalt/vi-koeber-haelervarer-for-milliarder?ns_campaign=&ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb-20151015&ns_linkname=berlingske_politiko

MENINGSFULD SÆBEVASK

2015-07-22 17.55.19-hvid blomst

Det er så befriende når mennesker går ind for ytringsfrihed. Der er endda nogen, der har denne holdning, selv overfor de, der måtte være politisk eller religiøst uenige med dem.

Radikal Ungdom tilhører åbenbart ikke denne gruppe. De mener (ifølge Berlingske), at Inger Støjberg “skal have vasket sin mund med sæbe”! (De får travlt – for der er ifølge en meningsmåling godt 60% danskere der deler mening med hende). http://www.politiko.dk/nyheder/radikal-ungdom-til-stoejberg-du-sku-ha-vasket-din-mund-med-saebe?ns_campaign=&ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb-20150728&ns_linkname=berlingske_middag

Hvis man ikke engang kan rumme, at ens medmennesker kan mene noget andet end en selv, hvordan forestiller man sig så, at kunne håndtere det Danmark, der i hidtil ukendt grad vil blive præget af divergens rent meningsmæssigt, når her er spækket med mennesker fra en helt anden kultur. Forventes det, at det er en flok nikkedukker der har haft vilje, kræfter og midler til at finde vej, først som flygtninge fra Syrien til eksempelvis Tyrkiet og herefter som emigranter fra Tyrkiet til DK?

Det er mig ubegribeligt hvorfra, i dette tilfælde Radikal Ungdom, får den store tolerance overfor nogen, de ikke kender og ikke har kultur til fælles med, når det i den grad kniber med tolerance overfor herboende medborgere.

HAR DU LÅST?

2015-07-22 22.37.08 skovjordbær

Debatten raser efter, at et hidtil hemmeligholdt notat fra EU’s grænseagentur Frontex dokumenterer, at menneskehandlere orienterer flygtninge om sociale støtteordninger og goder i potentielle asyllande, så de kan tage dette med i betragtning, når de overvejer hvortil de vil flygte.

Hører du til de frelste der vil dele alt, eller til de nærrige der selv vil have?

Inger Støjberg er, med sine stramninger på flygtningeområdet, endnu engang havnet i en central rolle i debatten, der, som vanligt, er særdeles følelsesladet. Polerne med de grundlæggende holdninger er vel – med diverse tænkelige gradbøjninger – noget i retning af:

  • Vi vil hjælpe andre mennesker – Der skal være plads til alle – Ingen ejer et land – Alle er velkomne
  • Vi vil ikke betale for andre – Vi og vores forfædre har skabt vores værdier – Fremmede skal holdes ude

Det fremgår af et flittigt kommenteret facebook-opslag fra d.d. Der spændte kommentarerne vidt. Men det der faldt mig for brystet var et om, at man da ikke kan eje et land – og at alle derfor bare kunne flytte derhen hvor de ville. Vi havde ikke specielle rettigheder til Danmark…

Men er det så enkelt? Har vi tilstrækkeligt styr på vores velstand til, at den ikke hastigt kan smuldre mellem hænderne på os? Kan vores samfundsstruktur bære, at vi deler ubegrænset?

For de, der vil dele alt, er det formentlig helt i orden. Men hvordan ved vi, at dette ønske om at dele er reel. Hvordan ved vi, at den ikke skyldes, at hvad der er fælles er dit og mit og dermed alles. Og hvad der både er dit og mit (og dermed alles), er i praksis INGENS. Og derfor føler vi særdeles begrænset (eller ingen) ansvar. Vi synes staten skal bruge penge på hvad som helst fornuftigt vi kommer i tanke om.

Evnen til at prioritere, så vi også på den lange bane bevarer evnen til at give, fortoner sig. Vi mister blikket for, at der kan være ræson i at opnå rimelig succes i mindre skala, før man kaster sig ud i frelse af alle nødstedte. Og at vi naturligvis ingenlunde formår dette – selv om danskere mener, at vi næsten er verdensmestre i stort set alt.

Selvfølgelig skal vi dele. Selvfølgelig skal vi hjælpe hinanden. Men vi skal selv kunne følge med. Og jeg kan nok bare grundlæggende ikke se, hvorfor asylansøgere i DK skal have det bedre end eksempelvis de ældre i vores samfund.

Men tilbage til spørgsmålet: Hvordan ved man om man reelt vil dele alt eller om det blot er politisk kækt?

Her er testen der giver dig svaret: Er din yderdør normalt låst når du ikke er hjemme…

VELKOMMEN

2014-12-21 10.47.17 - red

Kære asylansøgere

Når i kommer hertil – efter at være flygtet fra det land I og jeres forfædre har opbygget – så vis den respekt og omtanke overfor det land vi og vores forfædre har opbygget, at lade jeres konflikter og krige blive tilbage.

Ellers giver rejsen Ingen mening, for så bliver Danmark langsomt men sikkert omdannet til de mareridt I søgte at undgå.

Og hvor skal vi så alle tage hen?