Debatten raser efter, at et hidtil hemmeligholdt notat fra EU’s grænseagentur Frontex dokumenterer, at menneskehandlere orienterer flygtninge om sociale støtteordninger og goder i potentielle asyllande, så de kan tage dette med i betragtning, når de overvejer hvortil de vil flygte.

Hører du til de frelste der vil dele alt, eller til de nærrige der selv vil have?

Inger Støjberg er, med sine stramninger på flygtningeområdet, endnu engang havnet i en central rolle i debatten, der, som vanligt, er særdeles følelsesladet. Polerne med de grundlæggende holdninger er vel – med diverse tænkelige gradbøjninger – noget i retning af:

• Vi vil hjælpe andre mennesker – Der skal være plads til alle – Ingen ejer et land – Alle er velkomne
• Vi vil ikke betale for andre – Vi og vores forfædre har skabt vores værdier – Fremmede skal holdes ude

Det fremgår af et flittigt kommenteret facebook-opslag fra d.d. Der spændte kommentarerne vidt. Men det der faldt mig for brystet var et om, at man da ikke kan eje et land – og at alle derfor bare kunne flytte derhen hvor de ville. Vi havde ikke specielle rettigheder til Danmark…

Men er det så enkelt? Har vi tilstrækkeligt styr på vores velstand til, at den ikke hastigt kan smuldre mellem hænderne på os? Kan vores samfundsstruktur bære, at vi deler ubegrænset?

For de, der vil dele alt, er det formentlig helt i orden. Men hvordan ved vi, at dette ønske om at dele er reel. Hvordan ved vi, at den ikke skyldes, at hvad der er fælles er dit og mit og dermed alles. Og hvad der både er dit og mit (og dermed alles), er i praksis INGENS. Og derfor føler vi særdeles begrænset (eller ingen) ansvar. Vi synes staten skal bruge penge på hvad som helst fornuftigt vi kommer i tanke om.

Evnen til at prioritere, så vi også på den lange bane bevarer evnen til at give, fortoner sig. Vi mister blikket for, at der kan være ræson i at opnå rimelig succes i mindre skala, før man kaster sig ud i frelse af alle nødstedte. Og at vi naturligvis ingenlunde formår dette – selv om danskere mener, at vi næsten er verdensmestre i stort set alt.

Selvfølgelig skal vi dele. Selvfølgelig skal vi hjælpe hinanden. Men vi skal selv kunne følge med. Og jeg kan nok bare grundlæggende ikke se, hvorfor asylansøgere i DK skal have det bedre end eksempelvis de ældre i vores samfund.

Men tilbage til spørgsmålet: Hvordan ved man om man reelt vil dele alt eller om det blot er politisk kækt?

Her er testen der giver dig svaret: Er din yderdør normalt låst når du ikke er hjemme…