EL, NATO OG LÅSE

Posted on by


Enhedslisten, NATO, krig og dørlåse

Den Vestlige Verden, herunder Enhedslisten, kunne til i går, ikke forestille sig, at krig er en risiko, som man må være i stand til at forsvare sig imod, hvis man vil bevare sin frihed. Jeg tænker at der nu kun er Enhedslisten tilbage med det indtryk.

I en artikel i dagens Berlingske udpeges 2 logiske årsager til krig – uden disse dog nogensinde
kan være den etisk rette løsning.

  1. Omkostningerne ved krigen må ikke være større end gevinsten (ressourcer, magt, ære og/eller territorium)
  2. Forhandling må ikke kunne medføre en lignende gevinst

Ovenstående har historisk medført, at krig er en kendsgerning og fred snarere er undtagelsen end reglen.


I en anden artikel fra samme dagblad kan læses:

”De ukrainske Klitsjko-brødre, der begge var verdensmestre i sværvægt, vil forsvare deres land mod Rusland”

Og deres begrundelse:

”»Folket har valgt demokrati. Men demokrati er et skrøbeligt regime. Demokrati kan ikke forsvare sig selv – det har brug for befolkningens vilje og engagement,«” 

Jeg synes at det er ualmindelig klart udtrykt. For jeg vil mene, at de seneste år har sat skarpt fokus på demokratiets skrøbelighed. Et demokrati som vi, i vores del af verden, har taget for givet – indtil nu.


Enhedslisten vil ikke støtte forslaget (fremsat af regeringen i går) om, at Danmark sender flere styrker til NATO-samarbejdet, hvor vi i øjeblikket langtfra indfrier, hvad vi har forpligtet os til (hvilket i sig selv er absurd).

»En direkte konfrontation mellem NATO og Rusland vil kunne udløse en ny verdenskrig,« sagde Eva Flyvholm fra EL og fortsatte: »Så at sende flere F-16-fly til NATO ser vi ikke som en løsning for den ukrainske befolkning.« (Link: https://www.berlingske.dk/politik/enhedslisten-vil-ikke-stoette-nato-bidrag-trods-invasion)


Jeg vil anbefale Enhedslistens medlemmer og de, der beredvilligt lægger stemmer hertil, at læse denne glimrende artikel fra dagens Berlingske:
https://www.berlingske.dk/globalt/putin-er-ikke-hitler-og-2022-er-ikke-1939-men-de-rummer-den-samme-pointe

Gerne efterfulgt af denne:
https://www.berlingske.dk/internationalt/svaervaegtsbroedre-vil-forsvare-ukraine-med-vaaben

Måske kan det få disse idealistiske mennesker til at indse, at det, at sætte lås på sin hoveddør, ikke i sig selv udgør en øget risiko for indbrud.

Faktisk er det forsikringsselskabernes erfaring, at det forholder sig lige omvendt. Jo bedre lås – jo mindre risiko for ubudne gæster. For er de uindbudte først kommet ind i entréen, er der ikke langt til stuen.

Eller med andre ord, kan Eva Flyvholms angst for en ny verdenskrig (som vi sikkert alle deler med hende), medføre at vi bliver besat af fremmede magter – hvad de færreste formentlig ønsker.

Så se at få købt lås til jeres hoveddøre – eller lige der har I måske indset nødvendigheden?

MINIMER RISIKO

Posted on by
Stofmundbind 1
Minimer risikoen for smitte – først og fremmest af andre. Så nemt kan det gøres!
Eksponeringen har afgørende betydning – Sy selv dit mundbind
❤

stofmundbind 2stofmundbind 3 copystofmundbind 4stofmundbind 5 copystofmundbind 6 copystofmundbind 8

Da det er umuligt at skaffe de mest effektive mundbind, er der her et bud på et helt almindeligt, af kvalitet ca. svarende til de, der benyttes når smittede feks. skal transporteres “kirurgiske mundbind”.

De hindrer ikke virus i at trænge igennem. Men de har præcis samme virkning som det nævnte.

Dette er ikke det ideelle (i en møg-situation). Men det ideelle kan man bare ikke skaffe. Ikke engang i tilstrækkeligt omfang til de hospitalsansatte og ambulanceførerne.

Jeg forsøger at give inspiration til en – godt nok primitiv – hjælp til private, nu hvor masker bare ikke er tilgængelige.

Det er ikke altid man kan opnå det ideelle. Nogen gange må man nøjes med 50%. Alligevel er det væsentligt bedre end ingenting.

Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har arbejdet på Operationsgang for mange år siden. Dengang brugte vi mundbind af samme stof som man brugte/bruger som stofbleer til babyer. De kunne koges og genbruges.

Da jeg er af den overbevisning, at det vil have afgørende betydning, hvis stort set alle benyttede mundbind i denne akutte situation med corona, dels for selv at minimere mængden af dråbebåren virus vi indånder (ikke sikkert værn) men først og fremmest for at minimere mængden af ditto vi udsender, når vi taler – for vi ved jo ikke om vi er raske smittebærere, ligesom vi ikke med sikkerhed ved, om vi danner langvarig immunitet eller for den sags skyld hvorvidt der er tale om flere versioner af corona-virus, der ikke giver indbyrdes immunitet.
Alt hvad myndighederne har sat i værk i forbindelse med corona, handler først og fremmest om at passe på andre – og i mindre grad at passe på sig selv. Derfor vil det være meget hensynsfuldt at bære mundbind. Det har ikke evnen til at filtrere corona virus fra, men det har evnen til at holde dråber tilbage når man taler. På samme måde, som det er afgørende at hoste i albuebøjningen, så man undgår forstøvning (med evt. virus) i luften omkring sig.
At producere mundbind var et tiltag, der øjeblikkeligt blev sat i værk i Taiwan, da de blev klar over udbruddet af coronavirus. De satte endda militæret til at producere, så der hurtigt var tilstrækkelig forsyning. Og de har klaret denne krise ganske godt.
Rigtig mange har stofbleer liggende, ellers er det til at skaffe – hvad masker ikke er. Og i øvrigt – så længe det er en mangelvare, bør det forbeholdes hospitalsansatte, der er maksimalt eksponeret for smitte.
Jeg har lavet en trin for trin vejledning i hvordan man syr et sådant. Der kan laves 4 mundbind ud af én stofble.
Pas på dig og de du omgås.
❤
Tilføjelse:
Jeg har fundet et par fotos fra Wuhan marked, fra før de var klar over at der var et udbrud. Læg mærke til at ingen bærer mundbind på dette tidspunkt.
Husk i den forbindelse, at virus havde haft lejlighed til at sprede sig uhindret i hen imod en måned. Derfor siger det absolut intet om mundbinds egnethed til at nedbringe smitterisiko, at de nu alle bærer mundbind. Det er ikke sædvane.
I øvrigt nævnte Anders Beich (formand i DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin), i TV2 News i går, at det kan blive nødvendigt at anbefale brug af almindeligt mundbind til eksempelvis hjemmehjælpere, når de skal være tæt på patienten.
Ligesom en lungemediciner, der netop har besvaret spørgsmål på TV2News i dag har udtalt, at mundbind kunne øve en vis beskyttelse.

Wuhan kødmarked før corona
Wuhan kødmarked før corona – Ingen masker

Her kan du læse om hvilken beskyttelse forskellige masketyper yder (begrænset evidensgrundlag):

Jeg har rettet henvendelse til Statens Serums Institut ang. brug af mundbind. Det er der kommet nedenstående mailkorrespondance ud af:

Kære Statens Serum Institut

 

Kan I hjælpe her?

 

Jeg efterlyser en decideret logisk begrundelse for, hvorfor mundbind lavet af lagner, skulle udgøre en direkte infektionsrisiko?

 

Har netop læst dette:

 

“På enkelte plejehjem, også uden for Danske Diakonhjem, har de i ugens løb været så desperate, at de selv har syet mundbind af lagner. Men dem har Styrelsen for Patientsikkerhed advaret mod at bruge, da de ingen sikkerhed giver.

– Der er en direkte infektionsfare ved at bruge dem, og derfor frarådes de på det kraftigste, siger Emil Tang.”

Og ikke mindst ville jeg utrolig gerne vide, hvorfor kirurgiske mundbind produceret i Kina ikke skulle udgøre en tilsvarende risiko?

 

LInk:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/mundbind-paa-vej-fra-kina-til-danske-plejecentre/8060344

 

I forsøg på at imødegå manglen på mundbind, har jeg i går lavet et blogindlæg med en trin for trin vejledning i at omdanne en gammeldags stofble til “kirurgisk mundbind” (sådanne benyttedes da jeg var operationssygeplejerske for mange år siden). Dette tiltag ud fra en forestilling om, at det naturligvis langt fra er optimalt, men en 20-50% beskyttelse må betragtes som bedre end ingen beskyttelse.

 

Man kunne forudsætte, at disse mundbind kun blev benyttet en enkelt gang, hvorefter de blev kogevasket. Man måtte således have en vis mængde at skifte imellem (som øvrigt tøj). For mig at se tilgodeser dette dels behov for en vis grad af beskyttelse, dels at man undlader at bruge en masse engangsmateriale, hvor dette ikke er strengt nødvendigt og endelig, at man her og nu i stort set enhver familie kan opnå en smule øget grad af beskyttelse.

 

Skulle det have jeres interesse kan I se mit blogindlæg her:

https://ingentingellermindre.com/2020/03/21/minimer-smitte/

 

Med venlig hilsen
Hanne Kjær Uhlig

 

Kære Hanne Uhlig.

Tak for din henvendelse til Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut.

Det primære problem  ved masker af stof er, at de ikke har den filtreringsgrad, der er behov for. Stof udgør ikke en barriere mod stænk og dråber, eller den barriere en stofmaske udgør er meget lille og ikke tilstrækkelig beskyttelse. Genbehandlingen af mundbind af stof kan ligeledes være problematisk flere steder, hvorved man ej heller kan sikre den fornødne ren renhedsgrad, som også er medvirkende til at beskytte brugeren.

Et mundbind af stof er ikke at betragte som en kirurgisk maske.

Anvendelsen af en maske kræver også at brugeren har visse forudsætninger, hvilket du sikkert er bekendt med fra din tidligere praksis som operationssygeplejerske. Masken skal håndteres med rene hænder, den skal tilpasses ansigtet og slutte til ansigtet i en vis grad. En forurenet maske der tages af og på kan således udgøre en risiko for, at brugeren inficerer sig selv og maskens inderside med forureningen fra ydersiden. Denne forurening kan være usynlig. Under SARS1 epidemien er der beskrevet tilfælde, hvor personer blev smittet grundet ukorrekt maskebrug.

Slutvis bør det også nævnes, at masker skal skiftes, når de bliver fugtige/våde og forurenede. En stofmaske kan formodentlig give anledning til, at den ikke skiftes hyppigt nok, hvilket også udgør en smitterisiko.

Konklusion:

CEI anbefaler generelt ikke brug af masker til private, idet med udgangspunkt i ovenstående, kan udgøre en smitterisiko for borgeren, der ikke er bekendt og oplært i ovenstående. Dermed kan brug af masker være forbundet med en falsk tryghed.

CEI anbefaler ikke brug af mundbind af stof til sundhedspersonale, da den ikke har den fornødne barrierefunktion og sundhedsvæsnet vil ikke alle steder have mulighed for at genbehandle maskerne som påkrævet for at sikre renhedsgraden.

I en mangelsituation kan man selvfølgelig være nødsaget til at gå på kompromis. Som situationen er nu anbefaler vi dog fortsat ikke brug af mundbind af stof.

Jeg håber, at dette besvarer dine spørgsmål.

 

Med venlig hilsen

Mette Bar Ilan

Hygiejnesygeplejerske, MHH

 

Kære Mette Bar Ilan

Mange tak for svar.

 

Jeg har lige et par kommentarer/spørgsmål.

 

Det ville – efter min mening – være relativt nemt at fortælle brugere, at de ikke skal berøre selve masken, men alene håndtere den ved bindebånd, når den tages af – og straks lægges til vask – gerne kogevask (men 60 grader kan vel også gøre det). Vi har jo også tillid til at befolkningen kan finde ud af at håndtere brugte lommetørklæder (forhåbentlig engangs).

 

Samtidig mener jeg, at den forurening du forudsætter vil befinde sig på maskens ydre – uden brug ville være havnet i luftvejene.

 

Og endelig lader du ikke den præventive virkning det ville have i forhold til raske smittebærere indgå i overvejelserne. Vi ved jo, at en del slet ikke har symptomer.

 

Du skriver: “I en mangelsituation kan man selvfølgelig være nødsaget til at gå på kompromis. Som situationen er nu anbefaler vi dog fortsat ikke brug af mundbind af stof.”

Jeg har ikke forestillet mig at dette skulle være en professionel løsning. Men skal jeg opfatte dit svar, som du direkte fraråder det, samtidig med, at du ikke kan udelukke, at det kan blive nødvendigt?

 

Vi har ikke evidens for at det virker (i hvert fald ikke i DK) – men vi har vel omvendt heller ikke evidens for at det ikke virker.

 

Lige en tilføjelse

Kender du denne undersøgelse?

https://smartairfilters.com/en/blog/diy-homemade-mask-protect-virus-coronavirus/?fbclid=IwAR06pkzgD5N_HNlbYz4_1zhH8br2m7YXuKViO-P-4wCRky64vRCQEoKMrlg

 

Med venlig hilsen

Hanne Kjær Uhlig

 

Kære Hanne Uhlig.

Tak for din henvendelse.

CEI henviser til det tidligere fremsendte svar.

 

Generelt anbefales brug af masker ikke til personer, der ikke har COVID-19 symptomer, hvilket følger WHO’s anbefalinger:
”En maske er ikke påkrævet for mennesker, der ikke er syge, da der ikke er bevis for, at det er nyttigt at beskytte dem. Dog kan masker bæres i nogle lande i overensstemmelse med lokale kulturelle vaner ”.

 

CDC skriver i tilslutning hertil:

 

”Hvis du IKKE er syg:

Du behøver ikke bære en ansigtsmaske/mundbind, medmindre du passer en syg (og denne er ikke i stand til at bære en ansigtsmaske). Mundbind kan være en mangelvare, og de bør gemmes for plejere ”.

 

CEI rådgiver sundhedsvæsnet og anbefaler derfor, at du løbende holder dig opdateret på coronasmitte.dk og betragter sagen som afsluttet.

 

Med venlig hilsen – på vegne af CEI,

Mette Bar Ilan

Hygiejnesygeplejerske, MHH

Central Enhed for Infektionshygiejne
Infektionsepidemiologi og Forebyggelse

stofmundbind 8

HVAD MED STOFSKIFTESYGE

Posted on by

2013-09-13 13.59.24-blue flowers

Ang.: Refleksioner over Eftersynsrapport for Tilbud til patienter med lavt stofskifte

Kære Ellen Trane Nørby, Liselott Blixt, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Kirsten Normann Andersen og Karsten Skawbo-Jensen

Først og fremmest vil jeg sige jer politikere tak for jeres store og tydeligvis oprigtige engagement med hensyn til at forbedre forholdene for stofskiftesyge.

Jeg er taknemmelig over jeres interesse i at høre forskellige gruppers meninger og jeres forsøg på at se tingene som stofskiftesyge ser dem, trods resultatet af Eftersynet forekommer ganske langt fra det ønskelige. Ja, det kan faktisk være noget nær vanskeligt at se, at der overhovedet er kommet behandlingsmæssige forbedringer til – udover det væsentlige tiltag, at I har sørget for, at der er stillet forskningsmidler til rådighed.

Man kan jo ikke andet end at være taknemmelig over, at der er bevilget en pulje på 17 millioner til forskning indenfor stofskiftelidelser. Mange tak for dette.

Naturligvis er der en utrolig skævvridning i forhold til endokrinologernes engagement indenfor de hormonproducerende kirtler, der typisk indgår i deres speciale. Det er ikke noget, som I umiddelbart har indflydelse på, men da vi i Danmark har medicinalgiganten Novo Nordisk, vil der være en tendens til, at de støvsuger uddannelsesinstitutioner og hospitaler for endokrinologer og andre, der er interesseret i forskning indenfor diabetes. Og hvor stofskiftepuljen nu til glæde og gavn for stofskiftesyge indeholder de nævnte 17 millioner, stiller Novo Nordisk uden at blinke med en halv milliard. Det siger sig selv, at det er svært at tiltrække forskere til at grave dybere i netop stofskifte.

Men desuagtet er jeg meget tilfreds med udsigten til, at også engagerede stofskiftesyge kan få en vis indflydelse på anvendelse af de til rådighed værende forskningsmidler – herunder især hvilke emner, der er mest relevante. Og i denne sammenhæng glæder det mig at konstatere, at der i forbindelse med pressemeddelelsen er givet tydeligt udtryk for ønsket om, at der ses nærmere og positivt på Thyroids anvendelse.

Desværre er der stadig stor frustration hos os stofskiftesyge. For at illustrere hvordan en stofskiftesyg ser situationen fremadrettet på baggrund af Eftersynet, har jeg forsøgt at anskueliggøre emnet nedenfor. Mit skriv udtrykker den angst, som rigtig mange nu føler.

De bedste hilsener Hanne Uhlig ❤

Advarsel – Ironi kan forekomme – og det gør der.

Kære stofskiftepatient

Jeg ønsker dig hjertelig tillykke med din diagnose. Du er fremover sikret den mest effektive behandling indenfor denne lidelse. Dette skyldes at du har været så heldig at leve i Danmark, hvor Endokrinologer (specialister i hormonproducerende kirtler), med blot én enkelt blodprøve, kan afgøre hvordan du har det. Det skyldes også, at du lever nu, og ikke for f.eks. 10-50 år siden. Dengang var du blevet behandlet med naturligt thyreoidea-hormon, og dette var doseret efter hvordan du havde det (banale ting som temperatur, puls, blodtryk, smerter, ødemer, alment velbefindende (det var vitterligt observationer, der indgik i vurdering af medicinering dengang)).

I dag kan ”Kongeblodprøven” – TSH – fortælle alt om dine stofskiftehormoners balance i kroppen. (TSH er et signalstof, der får den sunde og til dels ikke medicinerede krop til at danne T4. T4 er et forstadie til stofskiftehormonet T3, som cellerne skal bruge). At TSH dannes i et helt andet organ (hypofysen (der naturligvis også kan fejle)), generer ikke de danske endokrinologer. At der er flere kendte stofskiftehormoner (T1, T2, T3 og T4 (og sandsynligvis en række derudover, hvis betydning man endnu ikke kender (men som må formodes at indgå i naturlige hormonpræparater))) generer heller ikke vores eksperter. At hormonerne ikke bare skal dannes/konverteres i vores krop (hvad nogen ikke kan på grund af gen-fejl), men vi skal endvidere have evnen til at udnytte dem i cellerne), det betyder heller ikke noget. For der er efter de danske Endokrinologers bedste overbevisning ikke evidens for, at det har nogen betydning.
Der er tilsyneladende heller ikke i de over 40 år, hvor man med succes benyttede Thyroid til behandlingen, grundlag for at opfatte dette som en form for evidens. Snarere tværtimod. Det har dannet basis for dyb mistillid til dette naturlige medikament.

At det foretrukne (og foreskrevne) syntetiske medikament, Levothyroxin (der er det aktive stof i Eltroxin, Euthyrox og Tirosint) blev kasseret af de skotter, der i sin tid udviklede det, fordi det langt fra kunne måle sig med Thyroid, har heller ikke nogen betydning. For igen – der mangler evidens (hvordan det så kan lade sig gøre).

Politikerne har i forbindelse med Eftersyn af Vejledning for behandling af Stofskiftesyge sikret sig, at du som patient har en kattelem, så du kan få T3, hvis du ikke profiterer på standardbehandlingen med T4. Og Endokrinologerne har omvendt sikret sig, at dette ikke kan komme på tale, fordi du ikke kan få målt de hormonforhold (FT3) der gør, at man kan konstatere, når du mangler disse. Endvidere har de sikret sig, at du vil blive underbehandlet med T4, fordi det kan være farligt at overbehandle, og du kan ikke bare få taget blodprøven der kan fastslå, om dette måtte være tilfældet.

Nu kunne du måske føle dig lidt trist, fordi du allerede har nået at erfare, at stofskiftesyge, der ikke er behandlet (eller hvor behandlingen er mangelfuld), ledsages af foruroligende mange smerter, træthed og andre symptomer, som du gerne havde været foruden. Men der er virkelig ingen grund til at fortvivle. For Endokrinologerne har i fællesskab med Psykiatere og Politikere sikret, at hvis din TSH ligger indenfor normalområdet, og du ikke profiterer af behandlingen, ja så åbner dørene sig nærmest automatisk til det forjættede land – Funktionelle Lidelser. Der er nemlig afsat et kæmpebeløb i dette regi for at lære dig at håndtere dine smerter og give dig redskaber til at acceptere, at du ikke orker andet end at ligge i din seng. Det kan måske ikke ligefrem bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet (som Thyroid formentlig kunne), men man kan nu engang ikke få alt i denne verden. Men det sikrer dig også, at du ikke fremover behøver at spekulere på, hvad du måtte fejle hvis du får nye smerter eller andre nye symptomer (f.eks. blindtarmsbetændelse, hjertetilfælde eller hvad det måtte være), for fra det øjeblik ordet Funktionel Lidelse forekommer i din journal, vil der ikke blive brugt en krone mere på at udrede dig for noget som helst. Glæd dig over hvor meget tid du vil spare.

Måske du tænker, hvor er evidensen henne i alt dette. Lige her kan jeg ikke give dig noget svar. Men blot kan jeg konstatere, at det ikke har generet nogen af de ansvarlige at træffe beslutning om, at lade Funktionelle Lidelser indgå som muligt ordvalg i forbindelse med Stofskiftelidelse – trods det faktum at Stofskiftelidelse er en anerkendt diagnose. Dette gør sig (endnu) ikke gældende med Funktionel Lidelse.

Man kunne så postulere, at der heller ikke just er evidens for, at det er lykkeligt for stofskiftesyge at miste muligheden for optimal behandling. Men der er ingen tvivl om, at visse magtfulde Endokrinologer er mere end tilfredse. Og politikerne – ja dem er det lykkedes endokrinologerne at kapre. Og én ting er der evidens for – Rigtig mange stofskiftesyge har det elendigt og føler sig som gidsler i denne mærkværdige forestilling. Og det har Eftersynet desværre ikke ændret en tøddel ved…

Kærlig hilsen fra et stofskifte-gidsel til et andet… ❤”

Ovenstående sendt d. 13.10.18.:
“Til
– Sundhedsminister Ellen Trane Nørby
– Formand for Sundheds- og ældreudvalget Liselott Blixt
– Styrelsen for Patientsikkerhed
– Sundhedsstyrelsen
– Velfærdsordfører for SF Kirsten Normann Andersen
– Medlem af Kommunalbestyrelsen og Regionsråd Karsten Skawbo-Jensen

Desuden sendt til samtlige medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget med følgende tilføjelse:

Efter en del opfordringer fra medlemmer af stofskiftegrupper, tillader jeg mig at videresende dette skriv til jer.

Mens du læsesr, så tænk på, at en dag kan det være din mor, ægtefælle, dig selv eller dit barn. Ca 2 % af den danske befolkning er i standdard-behandling (152.350 personer). Heraf responderer ca. 10 % ikke optimalt / har konverteringsproblemer, men kun ca. 1-2% af de stofskiftesyge i medicinsk behandling får medicin der retter sig imod konverteringsproblemer.

Dette er tidligere i dag sendt til nedenstående, der alle har haft en aktiv rolle i forbindelse med ovennævnte Eftersyn

Vil du læse en personlig historie så se her:
https://ingentingellermindre.com/2018/06/28/personlig-historie/

PERSONLIG HISTORIE

Posted on by

20180628-125908 - Roed acer - opt.jpg

Min stofskiftehistorie – indtil videre med Happy-ending ❤

Jeg ved – som mange andre – ikke med sikkerhed, hvornår det startede…

Hele min skoletid måtte jeg og mine forældre høre på, hvor underernæret jeg var. Jeg skulle have piskefløde og andet jeg ikke kunne fordrage. Lykkeligvis var jeg begavet med fornuftige forældre, der lod mig spise de 6 hele skiver rugbrød med pålæg til frokost og de 2 portioner aftensmad som jeg yndede. Morgenmad var (og er) ikke min stærke side.
Inden jeg blev gravid første gang vejede jeg 49 kg (170 cm).

Herefter blev et for mig nyt fænomen – Slankekur – en del af min hverdag. Enten som noget jeg var på eller som noget jeg vidste at jeg burde være på – og derfor planlagde – efter næste kage, selskabelige arrangement (eller hvad det måtte være).

For 17 år siden var jeg ude for et trafikuheld. Smerter, tågehjerne og træthed væltede ind over mig. Det var triste livsledsagere, men jeg måtte erkende, at de var kommet for at blive. Og førtidspension blev en realitet, som en psykolog måtte hjælpe mig med at acceptere.

Men for ca. 5 år siden, blev trætheden så udtalt, at jeg forsøgte at undgå ethvert arrangement – eller i det mindste minimere mængden. Jeg begyndte også at fordele aktiviteter, så jeg kunne nå at hvile imellem. Feks. den store hårvask lå dagen inden “dagen”. Og middagsbordet stod dækket to dage inden gæstebud. Det skånede især ryggen og sikrede at kræfterne slog til. Mange gøremål blev skubbet til “i morgen”, for jeg havde ikke forestillingsevne til at tænke, at jeg næste dag med stor statistisk evidens ville være mindst lige så træt.

For ca. 3 år siden var jeg igen, igen hos min læge og mente, at der måtte være noget galt. Jeg har en sød og hjælpsom læge, der atter hørte beredvilligt på mig og bestilte de blodprøver der vurderedes relevante (foruden andre undersøgelser). Endelig dukkede der et skævt tal op! Min TSH (indikator for stofskifteniveau) var forhøjet (ud over kolesterol). Jeg kom i behandling med Eltroxin (syntetisk T4-hormon). Det var så det. Jeg var fortsat træt – om end lidt mindre. Men jeg trøstede mig med, at jeg ikke fejlede noget “alvorligt”.

For et halvt år siden var situationen yderligere forværret. Jeg meldte fra til stort set alt. Jeg glædede mig ikke til noget som helst andet end udsigten til endnu en dag, hvor jeg ikke behøvede at stå op. Selv almindeligt toilette var en overvindelse for mig at skulle igennem. Det var ikke sjældent, at jeg indtog alle måltider i sengen.

I erkendelse af, at jeg havde mistet grebet om livet – og for den sags skyld lysten til dette – gik jeg i gang med at google. I den forbindelse stødte jeg på flere stofskiftegrupper på Facebook. Jeg meldte mig ind i stort set alt hvad man kunne melde sig ind i, idet jeg håbede at dette tiltag ville hjælpe.

Og det gjorde det faktisk. For her læste jeg (i små bidder – for jeg kunne ikke koncentrere mig ret længe eller om ret meget ad gangen) om andre, der havde det som jeg. Jeg græd af lettelse over ikke at være alene. Og det var åbenlyst, at der var mange stofskiftepatienter i disse grupper, der havde en seriøs og omfattende viden om emnet. Og de delte villigt ud af denne…

Jeg bad om hjælp og fik den. Bøger blev anbefalet (for tidligt – jeg havde stadig den såkaldte tågehjerne, så der var alt for mange ord at forholde sig til). Men jeg blev gjort opmærksom på, at ikke alle kan konvertere stofskifte-hormonet T4 til T3, der er det stofskifte-hormon cellerne skal bruge. Hmmm. Liothyronin hedder det syntetiske T3. Og med det ord nedfældet, sammen med min liste over de tilsammen 34 forskellige slags medicin, vitaminer, mineraler og øvrigt kosttilskud jeg indtog på daglig basis, samt en udførlig fortegnelse over mine mange symptomer, fik jeg en henvisning til endokrinologisk afdeling på det lokale sygehus.

Det skulle vise sig at være noget af det lykkeligste der er sket for mig de seneste år. Jeg fik lov til at afprøve Euthyrox (også et syntetisk T4-hormon) i stedet for Eltroxin. Det gav en forbigående bedring. Herefter blev jeg sat på såkaldt kombibehandling. Dvs. jeg fik både Euthyrox (T4) og Liothyronin (T3). Dag for dag blev jeg mindre træt. Svimmelheden forsvandt. Smerterne blev mere håndterlige.

Efter et par måneder opdagede jeg, at jeg begyndte at glæde mig til arrangementer. Det kunne jeg slet ikke huske hvornår jeg sidst havde gjort…
Jeg har efter opstart med Liothyronin med begejstring konstateret, at
– Min hud er blevet blødere og ikke så tør. Faktisk ret markant især på ben
– Jeg har mere energi (om end stadig for lidt)
– Jeg tænker væsentligt mere klart
– Jeg er i sagens natur grundlæggende gladere
– Er ikke længere grådlabil
– Det gør mindre ondt i led og muskler – men stadig generende meget
– Den tidligere følelse af svaghed i ben (som de nogen gange ikke kunne bære mig – selvom jeg forsøgte at træne) er stærkt reduceret
– Jeg er Ikke kuldskær mere
– Og endelig må jeg – uden at være klar over det – have haft væske i kroppen. I hvert fald er mine fingerringe ”vokset”.

Men det standser ikke her. I gruppen blev der skrevet om smertebehandling med LDN (Lav Dosis Naltrexon). Det havde jeg aldrig tidligere hørt om, trods jeg har problemer med at blive smertedækket, da jeg ikke tåler morfin-præparater. Succeshistorierne gjorde mig nysgerrig og jeg meldte mig så ind i en gruppe rettet imod denne behandling. Her fik jeg mod på også at prøve dette. Min læge var positiv og jeg har nu været i behandling i godt to uger. De seneste 4 dage har jeg været helt smertefri (dog er det usædvanligt med så hurtig virkning). Det er så ny og fantastisk en situation, at jeg går rundt og føler mig vildt meget yngre og bare så glad og taknemmelig.

Jeg er en af de lykkelige, der har fået livet tilbage.

Efterskrift

Jeg var heldig at få hjælp. Men der er skyer på himlen. De genvundne kræfter har givet mig overskud til at være bekymret. Og dette er desværre med rette. For der findes en gruppe af magtfulde speciallæger, der har aversion imod enhver form for behandling med T3. Både syntetisk T3 og naturligt Thyreoideahormon (der bla indeholder T3).

Jeg har ikke kunnet finde nogen oversigt over varige bivirkninger ved behandling med T3, hvor denne ikke er overdoseret. Men det postuleres fra den omtalte gruppe, at T3 øger risikoen for knogleskørhed, hjerteproblemer og udvikling af demens.

Men disse speciallægers magt er i sig selv et problem, da de af uransagelige årsager, ikke vægter stofskifte-syges egen vurdering af deres situation og symptomer. Og næsten endnu værre – det er lykkedes disse speciallæger at danne et afgørende oplysningsgrundlag i forhold til myndigheder. De er således med til at afgøre stofskiftepatienters fremtidige skæbne, hvad angår både medicin og hvilke blodprøver vi må få taget.

Jeg ville i denne sammenhæng gerne vide, hvilke undersøgelser deres påstande bygger på. For med det liv jeg levede i min seng – inden T3 kom ind i billedet – tænker jeg, at jeg netop ville være i højrisiko for knogleskørhed og hjerteproblemer – formentlig også demens.

Men senere bivirkninger er sådan set ligegyldige. Jeg havde ikke et værdigt liv. Jeg følte slet ikke, at jeg havde et liv overhovedet. Og med tanke på det, betyder det ikke det store hvad der måtte støde til af eventuelle (og endnu ikke dokumenterede) bivirkninger om 10-20 år. Ingen kan tage de gode år fra mig, som jeg kan nå at få forinden. – Altså med mindre det lykkes den ihærdige gruppe endokrinologer at få den helt afskaffet.

Skulle det lykkes disse ihærdige og magtfulde forkæmpere for at syntestisk T4 SKAL omdannes til T3 i kroppen – hvad enten de stofskifte-syge (herunder undertegnede) kan eller ej, så håber jeg inderligt, at jeg har de fornødne økonomiske midler til at kunne få hjælp fra en privatpraktiserende speciallæge. Med mindre alle disse – som det allerede er sket i visse tilfælde – har fået forbud mod at udskrive enhver form for nødvendig medicin (når nu kroppen ikke VIL omdanne…).

Så jeg er bekymret. Og jeg undrer mig. Og jeg græmmes over den manglende respekt for og anerkendelse af andre menneskers ret til at have det bedst mulige liv – deres situation taget i betragtning…

Hanne Uhlig

Er du selv stofskiftesyg eller kender du nogen der er – så del meget gerne ❤

Hvis det har din interesse kan du læse mere om stofskiftesyge her:
http://www.ingentingellermindre.com/2018/10/14/hvad-med-os-stofskiftesyge/

DE RIGTIGT RIGTIGE

Posted on by

1980-09_014

Differentieret stemmeret? Jamen så lad da bare akademikere tage sig af administrationen. Så længe politikere ikke må være akademikere.

Man kan i dagens Berlingske læse, at Jørn Sønderholm, (en demokrati-forsker!!! (associate professor)) mener, at det ikke er rimeligt, at en 92-årigs stemme skal tælle på lige fod med en 18-årigs. Og her er ikke tale om, at Jørn Sønderholm har bemærket, at livserfaring og reflektion er noget der kommer snigende over tid, for at nå sit crescendo ved høj alder. Nej, tværtimod, her er tale om at ungdom – kombineret med den forrygende erfaring man erhverver på universiteter – skal tælle ekstra.

Men gudskelov kan andre stadig bruges. Om ikke andet – så er vi glimrende organdonorer. Godt at der er anvendelse for alle…

https://www.b.dk/nationalt/demokrati-forsker-hvorfor-skal-en-92-aarigs-kryds-taelle-lige-saa-meget-som-en-18

BESKYT TYVEN

Posted on by

2015-07-22 17.59.34- Insekter på hvid blomst ved Fyrbakkerne

Tyveri og hjælpeløshed går hånd i hånd – senest set her:

http://m.b.dk/nationalt/2500-flasker-stjaalet-fra-christophers-vinkaelder

Vi skal beskytte de kriminelle – men hvem skal beskytte os?

Hvordan er vi havnet i en situation, hvor mennesker der begår ulovligheder ifølge loven bliver “krænket” ved at vi lægger fotos af deres ulovlige ageren på nettet. Hvordan er Datatilsynet nået frem til den mærkværdige konklusion, at det ikke er den forurettede der bliver krænket?

Samtidig skal vi leve med, at indbrud for værdier under 100.000.- kr., slet ikke betragtes relevant for politiet at beskæftige sig med, deres nuværende arbejdsbyrde taget i betragtning. (Se evt. tidligere indlæg “POLITI OG TYVE” her)

Prioritering er nødvendigt. Vigtigst forekommer:

  • Terrorkontrol af alle tænkelige (og utænkelige og potentielle og muligvis potentielle – incl. afsøgning af hvem disse måtte være. Og det forekommer mig, at om vi så alle fungerede som politi og samtlige vores skattekroner blev afsat til dette, ville projektet alligevel ikke lykkes til fulde)…
  • Fartkontrol (måske først og fremmest – og ikke mindst pg. af måltal der skal indfris og dokumenteres)…
  • Sportsbegivenheder (for at undgå masseslagsmål)…
  • Netkontrol (så det sikres at ingens rettigheder krænkes – i særdeleshed ikke forbryderes)…
  • Hurtig og effektiv indgriben ved private tiltag til at finde frem til de, der har forulempet en…

Vi giver politiet monopol på opklaring af kriminalitet og derefter overbelastes de i en grad der umuliggør løsning af opgaven.

Hvordan er det lykkedes politikerne at gøre os så afmægtige og amputerede? Hvor gør vi af vores helt almindelige retfærdighedsans?

Herunder senere tilføjelser – og du er velkommen til at supplere:
15.10.15.: Guitar stjålet:
http://www.b.dk/nationalt/vi-koeber-haelervarer-for-milliarder?ns_campaign=&ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb-20151015&ns_linkname=berlingske_politiko

HAR DU LÅST?

Posted on by

2015-07-22 22.37.08 skovjordbær

Debatten raser efter, at et hidtil hemmeligholdt notat fra EU’s grænseagentur Frontex dokumenterer, at menneskehandlere orienterer flygtninge om sociale støtteordninger og goder i potentielle asyllande, så de kan tage dette med i betragtning, når de overvejer hvortil de vil flygte.

Hører du til de frelste der vil dele alt, eller til de nærrige der selv vil have?

Inger Støjberg er, med sine stramninger på flygtningeområdet, endnu engang havnet i en central rolle i debatten, der, som vanligt, er særdeles følelsesladet. Polerne med de grundlæggende holdninger er vel – med diverse tænkelige gradbøjninger – noget i retning af:

  • Vi vil hjælpe andre mennesker – Der skal være plads til alle – Ingen ejer et land – Alle er velkomne
  • Vi vil ikke betale for andre – Vi og vores forfædre har skabt vores værdier – Fremmede skal holdes ude

Det fremgår af et flittigt kommenteret facebook-opslag fra d.d. Der spændte kommentarerne vidt. Men det der faldt mig for brystet var et om, at man da ikke kan eje et land – og at alle derfor bare kunne flytte derhen hvor de ville. Vi havde ikke specielle rettigheder til Danmark…

Men er det så enkelt? Har vi tilstrækkeligt styr på vores velstand til, at den ikke hastigt kan smuldre mellem hænderne på os? Kan vores samfundsstruktur bære, at vi deler ubegrænset?

For de, der vil dele alt, er det formentlig helt i orden. Men hvordan ved vi, at dette ønske om at dele er reel. Hvordan ved vi, at den ikke skyldes, at hvad der er fælles er dit og mit og dermed alles. Og hvad der både er dit og mit (og dermed alles), er i praksis INGENS. Og derfor føler vi særdeles begrænset (eller ingen) ansvar. Vi synes staten skal bruge penge på hvad som helst fornuftigt vi kommer i tanke om.

Evnen til at prioritere, så vi også på den lange bane bevarer evnen til at give, fortoner sig. Vi mister blikket for, at der kan være ræson i at opnå rimelig succes i mindre skala, før man kaster sig ud i frelse af alle nødstedte. Og at vi naturligvis ingenlunde formår dette – selv om danskere mener, at vi næsten er verdensmestre i stort set alt.

Selvfølgelig skal vi dele. Selvfølgelig skal vi hjælpe hinanden. Men vi skal selv kunne følge med. Og jeg kan nok bare grundlæggende ikke se, hvorfor asylansøgere i DK skal have det bedre end eksempelvis de ældre i vores samfund.

Men tilbage til spørgsmålet: Hvordan ved man om man reelt vil dele alt eller om det blot er politisk kækt?

Her er testen der giver dig svaret: Er din yderdør normalt låst når du ikke er hjemme…

VELKOMMEN

Posted on by

2014-12-21 10.47.17 - red

Kære asylansøgere

Når i kommer hertil – efter at være flygtet fra det land I og jeres forfædre har opbygget – så vis den respekt og omtanke overfor det land vi og vores forfædre har opbygget, at lade jeres konflikter og krige blive tilbage.

Ellers giver rejsen Ingen mening, for så bliver Danmark langsomt men sikkert omdannet til de mareridt I søgte at undgå.

Og hvor skal vi så alle tage hen?

SAMLERENS DRØM

Posted on by

1983-07_066-opt-skabelon

Jeg har med undren fulgt debatten på Facebook og i dagspressen om, hvorvidt samlekort med uskyldige (i hvert fald i den sammenhæng) fisk, er en helt utilstedelig markedsføring, der kun kan bringe det onde ind i børns liv eller om det blot er, ja – markedsføring – i denne sammenhæng for mig at se dog usædvanlig lødigt og gennemført arbejde.

Aggressivt
Det er lykkedes mig at handle i Føtex uden at blive tilbudt de famøse kort – og jeg anede ikke at de eksisterede, før jeg tilfældigt blev gjort opmærksom på fænomenet. Så helt aggressivt virkede det nu ikke på mig.

Gratis
Jeg har børn og nu også børnebørn. De har alle gennem tiden ønsket sig alt muligt – det meste crap – men jeg erindrer ikke, at noget af det har været gratis!

I forbindelse med Verdenshavene (der har også været en tidligere tilsvarende kampagne med andre dyr – men den var jeg desværre uvidende om) sagde jeg JA TAK til at få nogle kort med hjem. Det kunne børnebørnene så hygge sig med at kigge på.

Glade børn
Til min begejstring syntes børnene at det var vildt spændende at pakke kortene ud. De syntes, at det var sjovt at se på fiskene og at høre om dem. Det foregik i små doser, der gjorde det ganske uforpligtende at lære. Vi opdagede, at det også var muligt at gå på nettet og holde et akvarie, der fik tilført nye elementer når vi indtastede koder fra kortpakkerne. Den yngste lærte at bruge pil-tasterne for at erobre skatte. Bedstemoren glædede sig over gaverne. Og gaver var det, for jeg havde handlet hos Føtex under alle omstændigheder.

Katalogisering mm
Herefter tænkte jeg, at fænomenet KATALOGISERING heller ikke er at kimse af, så jeg investerede de knap 30 kr, som en samlebog for kortene koster. Så skulle der sættes kort ind. Der var nogle kort der var dubletter – de måtte så findes – og dannede grundlag for at bytte med skolekammerater, hvoraf et par andre også samlede kortene. Det gav nye venner i klassen på tværs af gamle grupper. Der blev endeløse gange talt kort og lavet beregninger. Børnene blev opmærksomme på, at der er 5 forskellige Verdenshave. De blev bevidste om, at ikke alle fisk levede de samme steder.

Det viste sig, at der i forbindelse med kampagnen var TV-programmer om liv i havene. For mig at se, var der etableret gratis adgang til viden, der var fremstillet yderst tilgængeligt og sjovt. Desuden var der konkurrencer, der gav ekstra kort og mulighed for at vinde rejser – men hvem forventer at vinde?

De forurettede – måske endda krænkede
MEN så skete det uundgåelige, når vi taler børn i DK. Sådan nogen størrelser har som oftest forældre. Nogle af disse måtte til deres rædsel konstatere, at de IKKE – trods indkøb i Føtex? for svimlende beløb – var i stand til at give deres børn SAMTLIGE kort. Muligvis heller ikke alle rejserne – men det melder historien ikke noget om.

Skrækkelig tanke – i hvert fald for disse forældre – at deres børn, allerede inden de er til jobsøgning (formentlig sammen (altså med forældrene)), skal få en snert af fornemmelse for, at man heller ikke senere i livet kan få ALT!

Hvad gør man så stillet over for fakta? I Danmark er de fleste danskere. Og danskere ser det ofte som en borgerpligt at klage. Jo flere instanser man kan få sat i gang med at arbejde på sagen og jo mere det dermed koster samfundet – jo bedre. Der blev så i denne sammenhæng startet med Forbrugerombudsmanden. Men vi har næppe set afslutningen på en så graverende sag. Mon ikke der også er grundlag for at klage over vildledende markedsføring, manglende ligestilling, krænkelse af almene menneskerettigheder eller dyre-ditto (her kan vi vel grave noget frem fra dyreværnsloven – for må man overhovedet på denne måde udstille disse sagesløse væsener)…

Samlerens drøm
Nu har jeg selv samlet på frimærker. Og forestillingen om at have ALLE, har end ikke strejfet mig. Ikke engang alle fra Danmark. Ikke engang alle fra en bestemt periode i Danmark. Frimærker var noget jeg var heldig at få, når beredvillige pårørende klippede dem af kuverterne og gemte dem. Men at nogle for evigt manglede, gjorde ikke nogen dramatisk forskel på mit liv. Jeg hyggede mig med at samle og sætte i orden i en mappe. Jeg slog frimærkerne op i en bog, for jeg drømte naturligvis om, at jeg på et tidspunkt fik et ganske særligt mærke. Et af den slags der er mange penge værd…

Men ALLE… Øh – hvad har det med at samle at gøre? Utilfredse forældre – køb jeres unger en bog om fisk og padder og se den samle støv ved siden af de andre. Så får I lige hvad I ser og betaler for.

De fine intentioner
Lad os andre bevare drømmen om, en dag at støde på ét af de helt specielle kort eller mærker. Det bliver så ikke lige i forbindelse med denne skønne kampagne, for den er slut nu. Men jeg håber inderligt, at underskriftindsamlingen “Til fremme af alles lighed og gratis uddeling i alle indkøbscenter af komplette samlesæt” – eller hvad disse mærkværdige forældre nu vil have (giv dem en komplet pose grus (til maskineriet)) – ikke har afskrækket de fantastisk kreative PR folk der har stået for dette fornemme markedsføringsprojekt.

For hvordan kan man drømme når man har alt hvad man kan drømme om?

BØRN TILHØRER SAMFUNDET

Posted on by

2013-09-13 13.52.26-grey blade

Det mente Hitler. Det mente Mao. Og det mener Manu Sauren i spidsen for regeringen.

Det uhyrlige forslag skal vedtages om få uger, og det vil indebære, at flere børn skal bortadopteres ved tvang. Retssikkerheden er atter i fare. De kommunale medarbejdere skal blot sandsynliggøre behovet.

Desværre har vi ikke alle kun fantastisk velbegrundede afgørelser fra netop disse medarbejdere i skarp erindring. Det er snarere noget med at træffe de FORKERTE beslutninger. Nemlig:
Ikke at fjerne børn fra hjemmet, hvor der virkelig er behov – men til gengæld have vældig travlt med at fjerne børn, hvor almindelige mennesker klør sig i nakken op spekulerer på hvordan sådan en mærkværdig form for magtmisbrug har så nemt ved at trives i det på mange områder dejlige Danmark…

Se artikel fra Berlingske her: http://www.politiko.dk/nyheder/flere-boern-skal-bortadopteres-ved-tvang