BESKYT TYVEN

2015-07-22 17.59.34- Insekter på hvid blomst ved Fyrbakkerne

Tyveri og hjælpeløshed går hånd i hånd – senest set her:

http://m.b.dk/nationalt/2500-flasker-stjaalet-fra-christophers-vinkaelder

Vi skal beskytte de kriminelle – men hvem skal beskytte os?

Hvordan er vi havnet i en situation, hvor mennesker der begår ulovligheder ifølge loven bliver “krænket” ved at vi lægger fotos af deres ulovlige ageren på nettet. Hvordan er Datatilsynet nået frem til den mærkværdige konklusion, at det ikke er den forurettede der bliver krænket?

Samtidig skal vi leve med, at indbrud for værdier under 100.000.- kr., slet ikke betragtes relevant for politiet at beskæftige sig med, deres nuværende arbejdsbyrde taget i betragtning. (Se evt. tidligere indlæg “POLITI OG TYVE” her)

Prioritering er nødvendigt. Vigtigst forekommer:

  • Terrorkontrol af alle tænkelige (og utænkelige og potentielle og muligvis potentielle – incl. afsøgning af hvem disse måtte være. Og det forekommer mig, at om vi så alle fungerede som politi og samtlige vores skattekroner blev afsat til dette, ville projektet alligevel ikke lykkes til fulde)…
  • Fartkontrol (måske først og fremmest – og ikke mindst pg. af måltal der skal indfris og dokumenteres)…
  • Sportsbegivenheder (for at undgå masseslagsmål)…
  • Netkontrol (så det sikres at ingens rettigheder krænkes – i særdeleshed ikke forbryderes)…
  • Hurtig og effektiv indgriben ved private tiltag til at finde frem til de, der har forulempet en…

Vi giver politiet monopol på opklaring af kriminalitet og derefter overbelastes de i en grad der umuliggør løsning af opgaven.

Hvordan er det lykkedes politikerne at gøre os så afmægtige og amputerede? Hvor gør vi af vores helt almindelige retfærdighedsans?

Herunder senere tilføjelser – og du er velkommen til at supplere:
15.10.15.: Guitar stjålet:
http://www.b.dk/nationalt/vi-koeber-haelervarer-for-milliarder?ns_campaign=&ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb-20151015&ns_linkname=berlingske_politiko

MENINGSFULD SÆBEVASK

2015-07-22 17.55.19-hvid blomst

Det er så befriende når mennesker går ind for ytringsfrihed. Der er endda nogen, der har denne holdning, selv overfor de, der måtte være politisk eller religiøst uenige med dem.

Radikal Ungdom tilhører åbenbart ikke denne gruppe. De mener (ifølge Berlingske), at Inger Støjberg “skal have vasket sin mund med sæbe”! (De får travlt – for der er ifølge en meningsmåling godt 60% danskere der deler mening med hende). http://www.politiko.dk/nyheder/radikal-ungdom-til-stoejberg-du-sku-ha-vasket-din-mund-med-saebe?ns_campaign=&ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb-20150728&ns_linkname=berlingske_middag

Hvis man ikke engang kan rumme, at ens medmennesker kan mene noget andet end en selv, hvordan forestiller man sig så, at kunne håndtere det Danmark, der i hidtil ukendt grad vil blive præget af divergens rent meningsmæssigt, når her er spækket med mennesker fra en helt anden kultur. Forventes det, at det er en flok nikkedukker der har haft vilje, kræfter og midler til at finde vej, først som flygtninge fra Syrien til eksempelvis Tyrkiet og herefter som emigranter fra Tyrkiet til DK?

Det er mig ubegribeligt hvorfra, i dette tilfælde Radikal Ungdom, får den store tolerance overfor nogen, de ikke kender og ikke har kultur til fælles med, når det i den grad kniber med tolerance overfor herboende medborgere.

HAR DU LÅST?

2015-07-22 22.37.08 skovjordbær

Debatten raser efter, at et hidtil hemmeligholdt notat fra EU’s grænseagentur Frontex dokumenterer, at menneskehandlere orienterer flygtninge om sociale støtteordninger og goder i potentielle asyllande, så de kan tage dette med i betragtning, når de overvejer hvortil de vil flygte.

Hører du til de frelste der vil dele alt, eller til de nærrige der selv vil have?

Inger Støjberg er, med sine stramninger på flygtningeområdet, endnu engang havnet i en central rolle i debatten, der, som vanligt, er særdeles følelsesladet. Polerne med de grundlæggende holdninger er vel – med diverse tænkelige gradbøjninger – noget i retning af:

  • Vi vil hjælpe andre mennesker – Der skal være plads til alle – Ingen ejer et land – Alle er velkomne
  • Vi vil ikke betale for andre – Vi og vores forfædre har skabt vores værdier – Fremmede skal holdes ude

Det fremgår af et flittigt kommenteret facebook-opslag fra d.d. Der spændte kommentarerne vidt. Men det der faldt mig for brystet var et om, at man da ikke kan eje et land – og at alle derfor bare kunne flytte derhen hvor de ville. Vi havde ikke specielle rettigheder til Danmark…

Men er det så enkelt? Har vi tilstrækkeligt styr på vores velstand til, at den ikke hastigt kan smuldre mellem hænderne på os? Kan vores samfundsstruktur bære, at vi deler ubegrænset?

For de, der vil dele alt, er det formentlig helt i orden. Men hvordan ved vi, at dette ønske om at dele er reel. Hvordan ved vi, at den ikke skyldes, at hvad der er fælles er dit og mit og dermed alles. Og hvad der både er dit og mit (og dermed alles), er i praksis INGENS. Og derfor føler vi særdeles begrænset (eller ingen) ansvar. Vi synes staten skal bruge penge på hvad som helst fornuftigt vi kommer i tanke om.

Evnen til at prioritere, så vi også på den lange bane bevarer evnen til at give, fortoner sig. Vi mister blikket for, at der kan være ræson i at opnå rimelig succes i mindre skala, før man kaster sig ud i frelse af alle nødstedte. Og at vi naturligvis ingenlunde formår dette – selv om danskere mener, at vi næsten er verdensmestre i stort set alt.

Selvfølgelig skal vi dele. Selvfølgelig skal vi hjælpe hinanden. Men vi skal selv kunne følge med. Og jeg kan nok bare grundlæggende ikke se, hvorfor asylansøgere i DK skal have det bedre end eksempelvis de ældre i vores samfund.

Men tilbage til spørgsmålet: Hvordan ved man om man reelt vil dele alt eller om det blot er politisk kækt?

Her er testen der giver dig svaret: Er din yderdør normalt låst når du ikke er hjemme…

VELKOMMEN

2014-12-21 10.47.17 - red

Kære asylansøgere

Når i kommer hertil – efter at være flygtet fra det land I og jeres forfædre har opbygget – så vis den respekt og omtanke overfor det land vi og vores forfædre har opbygget, at lade jeres konflikter og krige blive tilbage.

Ellers giver rejsen Ingen mening, for så bliver Danmark langsomt men sikkert omdannet til de mareridt I søgte at undgå.

Og hvor skal vi så alle tage hen?

VALGLØFTER

2013-09-14 16.01.30 hyben frugt

Hvor længe holder Helle Thornings valgløfter så denne gang?

 Måske 12 MINUTTER…

Derfor interesserer det mig ikke, hvad partierne lover under valgkamp. Det der betyder noget er, hvordan de agerer mellem valgene. For det er afgørende for, om man kan tro på dem.

SAMLERENS DRØM

1983-07_066-opt-skabelon

Jeg har med undren fulgt debatten på Facebook og i dagspressen om, hvorvidt samlekort med uskyldige (i hvert fald i den sammenhæng) fisk, er en helt utilstedelig markedsføring, der kun kan bringe det onde ind i børns liv eller om det blot er, ja – markedsføring – i denne sammenhæng for mig at se dog usædvanlig lødigt og gennemført arbejde.

Aggressivt
Det er lykkedes mig at handle i Føtex uden at blive tilbudt de famøse kort – og jeg anede ikke at de eksisterede, før jeg tilfældigt blev gjort opmærksom på fænomenet. Så helt aggressivt virkede det nu ikke på mig.

Gratis
Jeg har børn og nu også børnebørn. De har alle gennem tiden ønsket sig alt muligt – det meste crap – men jeg erindrer ikke, at noget af det har været gratis!

I forbindelse med Verdenshavene (der har også været en tidligere tilsvarende kampagne med andre dyr – men den var jeg desværre uvidende om) sagde jeg JA TAK til at få nogle kort med hjem. Det kunne børnebørnene så hygge sig med at kigge på.

Glade børn
Til min begejstring syntes børnene at det var vildt spændende at pakke kortene ud. De syntes, at det var sjovt at se på fiskene og at høre om dem. Det foregik i små doser, der gjorde det ganske uforpligtende at lære. Vi opdagede, at det også var muligt at gå på nettet og holde et akvarie, der fik tilført nye elementer når vi indtastede koder fra kortpakkerne. Den yngste lærte at bruge pil-tasterne for at erobre skatte. Bedstemoren glædede sig over gaverne. Og gaver var det, for jeg havde handlet hos Føtex under alle omstændigheder.

Katalogisering mm
Herefter tænkte jeg, at fænomenet KATALOGISERING heller ikke er at kimse af, så jeg investerede de knap 30 kr, som en samlebog for kortene koster. Så skulle der sættes kort ind. Der var nogle kort der var dubletter – de måtte så findes – og dannede grundlag for at bytte med skolekammerater, hvoraf et par andre også samlede kortene. Det gav nye venner i klassen på tværs af gamle grupper. Der blev endeløse gange talt kort og lavet beregninger. Børnene blev opmærksomme på, at der er 5 forskellige Verdenshave. De blev bevidste om, at ikke alle fisk levede de samme steder.

Det viste sig, at der i forbindelse med kampagnen var TV-programmer om liv i havene. For mig at se, var der etableret gratis adgang til viden, der var fremstillet yderst tilgængeligt og sjovt. Desuden var der konkurrencer, der gav ekstra kort og mulighed for at vinde rejser – men hvem forventer at vinde?

De forurettede – måske endda krænkede
MEN så skete det uundgåelige, når vi taler børn i DK. Sådan nogen størrelser har som oftest forældre. Nogle af disse måtte til deres rædsel konstatere, at de IKKE – trods indkøb i Føtex? for svimlende beløb – var i stand til at give deres børn SAMTLIGE kort. Muligvis heller ikke alle rejserne – men det melder historien ikke noget om.

Skrækkelig tanke – i hvert fald for disse forældre – at deres børn, allerede inden de er til jobsøgning (formentlig sammen (altså med forældrene)), skal få en snert af fornemmelse for, at man heller ikke senere i livet kan få ALT!

Hvad gør man så stillet over for fakta? I Danmark er de fleste danskere. Og danskere ser det ofte som en borgerpligt at klage. Jo flere instanser man kan få sat i gang med at arbejde på sagen og jo mere det dermed koster samfundet – jo bedre. Der blev så i denne sammenhæng startet med Forbrugerombudsmanden. Men vi har næppe set afslutningen på en så graverende sag. Mon ikke der også er grundlag for at klage over vildledende markedsføring, manglende ligestilling, krænkelse af almene menneskerettigheder eller dyre-ditto (her kan vi vel grave noget frem fra dyreværnsloven – for må man overhovedet på denne måde udstille disse sagesløse væsener)…

Samlerens drøm
Nu har jeg selv samlet på frimærker. Og forestillingen om at have ALLE, har end ikke strejfet mig. Ikke engang alle fra Danmark. Ikke engang alle fra en bestemt periode i Danmark. Frimærker var noget jeg var heldig at få, når beredvillige pårørende klippede dem af kuverterne og gemte dem. Men at nogle for evigt manglede, gjorde ikke nogen dramatisk forskel på mit liv. Jeg hyggede mig med at samle og sætte i orden i en mappe. Jeg slog frimærkerne op i en bog, for jeg drømte naturligvis om, at jeg på et tidspunkt fik et ganske særligt mærke. Et af den slags der er mange penge værd…

Men ALLE… Øh – hvad har det med at samle at gøre? Utilfredse forældre – køb jeres unger en bog om fisk og padder og se den samle støv ved siden af de andre. Så får I lige hvad I ser og betaler for.

De fine intentioner
Lad os andre bevare drømmen om, en dag at støde på ét af de helt specielle kort eller mærker. Det bliver så ikke lige i forbindelse med denne skønne kampagne, for den er slut nu. Men jeg håber inderligt, at underskriftindsamlingen “Til fremme af alles lighed og gratis uddeling i alle indkøbscenter af komplette samlesæt” – eller hvad disse mærkværdige forældre nu vil have (giv dem en komplet pose grus (til maskineriet)) – ikke har afskrækket de fantastisk kreative PR folk der har stået for dette fornemme markedsføringsprojekt.

For hvordan kan man drømme når man har alt hvad man kan drømme om?