NØGEN KNYTNÆVE


Danmark og danskerne er noget særligt. Derfor virker det naturligt, at vi benytter os af særlige tiltag. Lad mig nævne:

  • Eksisterende former for metrotog. Nej, de skulle specialudvikles i Italien (Ansaldo). De kendte ikke til udvikling af førerløse tog. Det havde derimod Siemens og Bombardier, men de blev vraget – Dyrt – ja meget. Oversteg det budgettet – ja, meget.
  • Eksisterende former for Intercitytog. De skulle ligeledes udvikles i Italien (Ansaldo). Vi skulle naturligvis have nogle tog, der var helt specielt udviklet til os. Vi er bare ikke til standardvarer.
  • MitID er ligeledes specialudviklet. Sikkert – nej, bestemt ikke. Det kan end ikke klare den mest simple form for hacking forsøg. Så NemID var formentlig langt mere sikkert. Dyrt – ja, bestemt.
  • I Region Hovedstaden og Vestsjælland kunne man så ikke bruge samme løsning til registrering af sundhedsdata, som i resten af landet. Resultat – Sundhedsplatformen. Udviklet til amerikanske forhold, hvor alt skal faktureres, og hvor der er særlige “tastere” til opgaven, så sundhedspersonalet ikke skal belastes med det. Giver et helt uoverskueligt ekstra arbejde med registrering af de mest banale informationer. Hadet af medarbejdere. Uendeligt meget dyrere end kalkuleret.
  • Det er heller ikke gået helt efter planen med det fine Skatteinddrivelsessystem der blev udviklet, men som aldrig kommer til at fungere efter hensigten. Det er droppet. Pris – omkostning i milliardklassen.

Og så kommer vi frem til “Hærens Knytnæve”. Vores forsvar er nærmest ikke eksisterende.

Hvis jeg ikke havde en trævl at tage på kroppen, ville jeg bestille noget hos Ellos eller H&M eller hvor jeg nu hurtigt kunne finde noget, som var til at betale. Jeg ville ikke rende nøgen rundt, mens en af verdens dyreste designere brugte nogle måneder (eller i dette tilfælde formentlig år eller årtier) på at designe min drømmerobe.

I Berlingske lød en del af overskriften på artiklen med interview af Henrik Lyhne, brigadegeneral til december 2021, der er linket til:
“Danmark lovede NATO at have den (Hærens Knytnæve) klar til krig fra 2024. Men nu tør en af dem, som ved det bedst, ikke engang gætte på, hvornår 1. Brigade kan overleve et luftangreb, rydde et minefelt eller forcere så meget som et vandløb”

Endvidere citeres Henrik Lyhne således:
“»Jeg er utrolig glad på Hærens og brigadens vegne, at der er truffet beslutning om luftværn. Men jeg er lidt forundret over, at vi selv skal udvikle det. For det er ikke noget, Danmark har erfaring med. Jeg havde forestillet mig, at vi havde købt noget, der var markedstilgængeligt, eller tæt på.”

Personligt havde jeg foretrukket at vi fik noget afprøvet og velfungerende isenkram i hus. Det ser jo trods alt ud til at Ukraine kan klare sig ganske godt med noget der allerede er udviklet, i produktion og endda på hylderne, så det er lige til at proppe ind i depoterne.

Men vi er danskere. Vi har tid til at vente – meget længere end vi har forpligtet os overfor NATO. Og vi har råd til at betale, for vi har et af verdens højeste skattetryk. Hvorfor mon?

Link:
https://www.berlingske.dk/samfund/brigadegeneral-laegger-kortene-paa-bordet-kampklar-brigade-skulle-begynde

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s