Monthly Archives: marts 2020
MINIMER RISIKO
Da det er umuligt at skaffe de mest effektive mundbind, er der her et bud på et helt almindeligt, af kvalitet ca. svarende til de, der benyttes når smittede feks. skal transporteres “kirurgiske mundbind”.
De hindrer ikke virus i at trænge igennem. Men de har præcis samme virkning som det nævnte.
Dette er ikke det ideelle (i en møg-situation). Men det ideelle kan man bare ikke skaffe. Ikke engang i tilstrækkeligt omfang til de hospitalsansatte og ambulanceførerne.
Jeg forsøger at give inspiration til en – godt nok primitiv – hjælp til private, nu hvor masker bare ikke er tilgængelige.
Det er ikke altid man kan opnå det ideelle. Nogen gange må man nøjes med 50%. Alligevel er det væsentligt bedre end ingenting.
Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har arbejdet på Operationsgang for mange år siden. Dengang brugte vi mundbind af samme stof som man brugte/bruger som stofbleer til babyer. De kunne koges og genbruges.
Husk i den forbindelse, at virus havde haft lejlighed til at sprede sig uhindret i hen imod en måned. Derfor siger det absolut intet om mundbinds egnethed til at nedbringe smitterisiko, at de nu alle bærer mundbind. Det er ikke sædvane.
Ligesom en lungemediciner, der netop har besvaret spørgsmål på TV2News i dag har udtalt, at mundbind kunne øve en vis beskyttelse.
Her kan du læse om, at eksponering formentlig har betydning for forløbet af covid 19:
Her kan du læse om hvilken beskyttelse forskellige masketyper yder (begrænset evidensgrundlag):
Jeg har rettet henvendelse til Statens Serums Institut ang. brug af mundbind. Det er der kommet nedenstående mailkorrespondance ud af:
Kære Statens Serum Institut
Kan I hjælpe her?
Jeg efterlyser en decideret logisk begrundelse for, hvorfor mundbind lavet af lagner, skulle udgøre en direkte infektionsrisiko?
Har netop læst dette:
“På enkelte plejehjem, også uden for Danske Diakonhjem, har de i ugens løb været så desperate, at de selv har syet mundbind af lagner. Men dem har Styrelsen for Patientsikkerhed advaret mod at bruge, da de ingen sikkerhed giver.
– Der er en direkte infektionsfare ved at bruge dem, og derfor frarådes de på det kraftigste, siger Emil Tang.”
Og ikke mindst ville jeg utrolig gerne vide, hvorfor kirurgiske mundbind produceret i Kina ikke skulle udgøre en tilsvarende risiko?
LInk:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/mundbind-paa-vej-fra-kina-til-danske-plejecentre/8060344
I forsøg på at imødegå manglen på mundbind, har jeg i går lavet et blogindlæg med en trin for trin vejledning i at omdanne en gammeldags stofble til “kirurgisk mundbind” (sådanne benyttedes da jeg var operationssygeplejerske for mange år siden). Dette tiltag ud fra en forestilling om, at det naturligvis langt fra er optimalt, men en 20-50% beskyttelse må betragtes som bedre end ingen beskyttelse.
Man kunne forudsætte, at disse mundbind kun blev benyttet en enkelt gang, hvorefter de blev kogevasket. Man måtte således have en vis mængde at skifte imellem (som øvrigt tøj). For mig at se tilgodeser dette dels behov for en vis grad af beskyttelse, dels at man undlader at bruge en masse engangsmateriale, hvor dette ikke er strengt nødvendigt og endelig, at man her og nu i stort set enhver familie kan opnå en smule øget grad af beskyttelse.
Skulle det have jeres interesse kan I se mit blogindlæg her:
https://ingentingellermindre.com/2020/03/21/minimer-smitte/
Med venlig hilsen
Hanne Kjær Uhlig
Kære Hanne Uhlig.
Tak for din henvendelse til Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut.
Det primære problem ved masker af stof er, at de ikke har den filtreringsgrad, der er behov for. Stof udgør ikke en barriere mod stænk og dråber, eller den barriere en stofmaske udgør er meget lille og ikke tilstrækkelig beskyttelse. Genbehandlingen af mundbind af stof kan ligeledes være problematisk flere steder, hvorved man ej heller kan sikre den fornødne ren renhedsgrad, som også er medvirkende til at beskytte brugeren.
Et mundbind af stof er ikke at betragte som en kirurgisk maske.
Anvendelsen af en maske kræver også at brugeren har visse forudsætninger, hvilket du sikkert er bekendt med fra din tidligere praksis som operationssygeplejerske. Masken skal håndteres med rene hænder, den skal tilpasses ansigtet og slutte til ansigtet i en vis grad. En forurenet maske der tages af og på kan således udgøre en risiko for, at brugeren inficerer sig selv og maskens inderside med forureningen fra ydersiden. Denne forurening kan være usynlig. Under SARS1 epidemien er der beskrevet tilfælde, hvor personer blev smittet grundet ukorrekt maskebrug.
Slutvis bør det også nævnes, at masker skal skiftes, når de bliver fugtige/våde og forurenede. En stofmaske kan formodentlig give anledning til, at den ikke skiftes hyppigt nok, hvilket også udgør en smitterisiko.
Konklusion:
CEI anbefaler generelt ikke brug af masker til private, idet med udgangspunkt i ovenstående, kan udgøre en smitterisiko for borgeren, der ikke er bekendt og oplært i ovenstående. Dermed kan brug af masker være forbundet med en falsk tryghed.
CEI anbefaler ikke brug af mundbind af stof til sundhedspersonale, da den ikke har den fornødne barrierefunktion og sundhedsvæsnet vil ikke alle steder have mulighed for at genbehandle maskerne som påkrævet for at sikre renhedsgraden.
I en mangelsituation kan man selvfølgelig være nødsaget til at gå på kompromis. Som situationen er nu anbefaler vi dog fortsat ikke brug af mundbind af stof.
Jeg håber, at dette besvarer dine spørgsmål.
Med venlig hilsen
Mette Bar Ilan
Hygiejnesygeplejerske, MHH
Kære Mette Bar Ilan
Mange tak for svar.
Jeg har lige et par kommentarer/spørgsmål.
Det ville – efter min mening – være relativt nemt at fortælle brugere, at de ikke skal berøre selve masken, men alene håndtere den ved bindebånd, når den tages af – og straks lægges til vask – gerne kogevask (men 60 grader kan vel også gøre det). Vi har jo også tillid til at befolkningen kan finde ud af at håndtere brugte lommetørklæder (forhåbentlig engangs).
Samtidig mener jeg, at den forurening du forudsætter vil befinde sig på maskens ydre – uden brug ville være havnet i luftvejene.
Og endelig lader du ikke den præventive virkning det ville have i forhold til raske smittebærere indgå i overvejelserne. Vi ved jo, at en del slet ikke har symptomer.
Du skriver: “I en mangelsituation kan man selvfølgelig være nødsaget til at gå på kompromis. Som situationen er nu anbefaler vi dog fortsat ikke brug af mundbind af stof.”
Jeg har ikke forestillet mig at dette skulle være en professionel løsning. Men skal jeg opfatte dit svar, som du direkte fraråder det, samtidig med, at du ikke kan udelukke, at det kan blive nødvendigt?
Vi har ikke evidens for at det virker (i hvert fald ikke i DK) – men vi har vel omvendt heller ikke evidens for at det ikke virker.
Lige en tilføjelse
Kender du denne undersøgelse?
Med venlig hilsen
Hanne Kjær Uhlig
Kære Hanne Uhlig.
Tak for din henvendelse.
CEI henviser til det tidligere fremsendte svar.
Generelt anbefales brug af masker ikke til personer, der ikke har COVID-19 symptomer, hvilket følger WHO’s anbefalinger:
”En maske er ikke påkrævet for mennesker, der ikke er syge, da der ikke er bevis for, at det er nyttigt at beskytte dem. Dog kan masker bæres i nogle lande i overensstemmelse med lokale kulturelle vaner ”.
CDC skriver i tilslutning hertil:
”Hvis du IKKE er syg:
Du behøver ikke bære en ansigtsmaske/mundbind, medmindre du passer en syg (og denne er ikke i stand til at bære en ansigtsmaske). Mundbind kan være en mangelvare, og de bør gemmes for plejere ”.
CEI rådgiver sundhedsvæsnet og anbefaler derfor, at du løbende holder dig opdateret på coronasmitte.dk og betragter sagen som afsluttet.
Med venlig hilsen – på vegne af CEI,
Mette Bar Ilan
Hygiejnesygeplejerske, MHH
Central Enhed for Infektionshygiejne
Infektionsepidemiologi og Forebyggelse