SKEMA: TYPISK ALDER

2014.10.31 - 5 Hvilken alder 2

Hvornår er man typisk klar til hvad?

Skema for Vidensniveau

17 år: You name it…
20 år: Ledende og eksperimentelle stillinger, der ikke kræver erfaring – f.eks. Folketinget
30 år: Bilkørsel og parforhold
40 år: Nye (rigtige og seriøse) udfordringer
50 år: Pension
60 år: Børneopdragelse
70 år: Ferie
80 år: Ærgrelser
90+: Begynde forfra på livet – nu med indsigt

FÆDRELANDSSANGENE

1981-03_128-opt2

Hvad blev der af dem?

Hvordan skal nye generationer kunne føle nogen særlig trang til at værne om noget de knap er bevidste om? Hvor er kærligheden til Danmark – vores fædreland (jeg tænker ikke på nationalisme), som kunne binde os sammen med en følelse af fællesskab på trods af alle forskelle…

Vores smukke danske sangskat kendes stort set ikke af de unge. Derfor kan de hverken vælge dem til eller fra. Og det er trist, for sangene sætter fokus på vores land på en glædesfyldt måde. Og sangene giver os tilskyndelse til at passe på de værdier vi har.

Alt skal være internationalt og dermed i en vis forstand fremmed. Vi er ikke danskere – vi er verdensborgere – og desillusionerede væsener, der ikke kan finde ud af at leve i fred med hinanden, med lyst til at bidrage til fællesskabet, med forståelse for kompromisets nødvendighed og med kærlighed til vores fysiske rammer – vores fædreland – Danmark …

PS.: Jeg bilder mig naturligvis ikke ind at fædrelandssange genindført i skolerne vil løse hverken verdens eller Danmarks problemer. Men jeg tror omvendt slet ikke det hjælper, at de er ekskluderet!

OMSTILLINGSVILLIGHED

2014-02-01 11.21.44-Lyng-snow ny

På de fleste arbejdspladser ved man, hvor vigtigt det er med omstillings villighed og evnen til at lære af fejltagelser.

Efter hvad der foregår på Borgen må man konstatere, at der er rigtig mange lighedspunkter med hvad der sker ude i den virkelige verden (altså der hvor man lever med konsekvenserne af diverse forsøg fra skiftende regeringer)

Har politikerne – der normalt ikke har for vane at overse tiltag, der kan gøre deres liv mere økonomisk bekvemt når de trækker sig tilbage – mon overset nødvendigheden af at få vedtaget en lov, der anerkender svimmelhed som arbejdsskade for folketingsmedlemmer?

De skal trods alt hver dag forsøge at danne sig et overblik over hvem der er partifæller og hvem der er modstandere. I perioder skal de huske at opdatere time for time. Ikke så mærkeligt at det kan knibe med tid til også at sætte sig ind i hvad de udtaler sig om – for slet ikke at tale om hvad de vedtager.

Eneste faste holdepunkt er, at politikere fortrinsvis har tendens til at rykke mod højre.

LIGE GODT

2013-11-25 15.03.04 svampe darker closer

Vi stræber efter et samfund hvor alt er lige godt. Vi begejstres over den smukke tanke, at vi skal være alt favnende – herunder skal København i 2015 udspringe som den mest inkluderende by i verden! Inkluderende hvad? At alt er lige godt?

Vi oplever almen glæde over idéen om denne utopi med et mål der ikke er målbart. Men har vi også en tendens til at overse, at vi under processen bliver historieløse og ligegyldige overfor vores kulturelle baggrund, vores fortid og tidligere værdier?

Historien starter her og nu!

Resultat kan hurtigt vise sig at være et land og et folk uden kulturelle værdier – Jeg er ikke sikker på at det er særlig godt…

GLÆDELIG JUL

2013-12-22 17.42.30 jul 2013

  • Tro kan være forvisningen om, at der kommer et lykkeligt år efter dette
  • Håb kan være forventningen om, at vi selv er der til at opleve det
  • Kærlighed er at leve det med nærvær og respekt for de, vi holder af – og forsøge at holde af rigtig mange…

Med ønsket om en Glædelig Jul samt et godt og lykkebringende Nytår til alle  🙂

DE FORBUDTE ORD

2013-10-26 13.35.43-red blomster

Hvad nytter det, at vi har ytringsfrihed, når der er så meget man ikke må sige?

I dag har jeg læst i Berlingske, at et svensk forlag har stoppet en børnebog der indeholdt ordet RØDHUDER. Det ord kan man naturligvis ikke bruge – for det indebærer, at alle øjeblikkeligt får en association til indianere – hvilket godt nok netop var hvad man mødte, da man kom til Amerika (bogen handler om en berejst stenalderfamilie) – men alligevel!

Pippi Langstrømpes far er ikke længere “negerkonge”, men “konge af en sydhavsø”. I min hjerne danner det billedet af en kolonisering og endnu en af de stygge englændere der har røvet magten. Jeg er ikke helt sikker på, at det var lige der Astrid Lindgren ville hen.

Fri omtale af hudfarve er forbudt – når undtages den årlige konsekvens af solen, hvor man gerne må sige: hvor er du blevet brun – eller hvis man ser vildt syg ud: du er jo helt hvid i hovedet? For øvrigt skulle indianerne rigtig skamme sig at kalde os for blegansigter! Befriende humoristisk at Hassan Preisler har kaldt sin roman: Brun mands byrde.

Min glemsomhed gør det svært at tale. Hvad hedder alt det tabubelagte i dag? De mennesker der tidligere var fremmedarbejdere, indvandrere eller flygtninge er nu ikke etniske danskere. Jeg forsøger virkelig at se forskellen. Men jeg synes at den sidste betegnelse fratager vores tilkomne medborgere en del af deres identitet som f.eks. pakistansk indvandrer eller irakisk flygtning.

Der kommer hele tiden nye regler for, hvordan man bedst udvander begreber og dermed for, hvad man må sige. Det sker efterhånden som det viser sig, at den seneste betegnelse heller ikke ændrede ved hverken oprindelse, fremtoning eller tolerance.

Jeg spekulerer på, om ikke behovet for disse regler opstår hos fordomsfulde og diskriminerende mennesker, der med deres politiske korrekthed mener, at lovgivningen kan ændre følelser, tanker og gerne også virkeligheden, så vi alle bliver grå – vel at mærke LIGE GRÅ!

LETTERE END DRØMMEN

2013-09-07 14.06.13-ukrudt

LETTERE END DRØMMEN

Let bliver det aldrig
trods drømmen
Aldrig som ord
der svæver upåagtet forbi

Bare lettere
Som vægten i rummet
fri af alt
En efterladt balance

Dér er muligheden
Mødet med drømmen
Foreningen så let
som ingen virkelighed

hanne 2013

VILD MED DEMOKRATI

2013-10-18 17.55.21-parykbusk

Hvis ikke vi har en fælles holdning til, hvor vi vil hen – en fælles målsætning og vision – giver demokrati ingen mening. Selv med en given målsætning og eksperter til at vejlede, er det formentlig kun en illusion at forestille sig, at det kan fungere på sigt.

Hvordan stemmer vi:

I meget lille målestok er vi i øjeblikket vidne til, hvordan demokrati fungerer i praksis. For de af os, der følger med i Vild med Dans, er det frustrerende at se, hvordan konceptet ødelægges ved denne sæsons afstemninger. Nogen af os mente, at det handlede om at danse godt eller gøre forrygende fremskridt eller sprudle af danseglæde. Men vi må sande, at de kriterier bestemt ikke deles af alle stemmer…

Andres penge:

Jeg har i dag i Berlingske læst artiklen: “Det er faktisk ikke jeres penge”. Der opereres med, at der er 4 måder at bruge penge på. Og bruger vi egne midler til noget vi selv har valgt, tænker vi nøje over hvordan de skal benyttes. Men bruger eksempelvis politikere andres penge på noget, de selv har valgt, er de langt mere large. Og erfaringen viser, at netop politikere besidder en ekseptionel evne til at spendere kolossale mængder af penge. Samtidig har de en stærkt svigtende evne til at erindre hvad de stod for INDEN de blev valgt og et ufatteligt behov for at sætte et individuelt fodspor i historien.

Ringe erfaring + meget ringe risiko = yderst begrænset ansvarsfølelse

Det er næppe nyt. Men sammenholdt med, at mange af vore politikere aldrig har været i kontakt med arbejdsmarkedet (og heller ikke satser på at komme det – måske forhandlinger undtaget), at rigtig mange af vore politikere ikke har indsigt i det, de er sat til at forvalte, så er det en uheldig kombination. De vil – som mennesker nu engang er skruet sammen (og ikke af ond vilje) – ikke have noget særligt nøjeregnende forhold til millioner og milliarder. Og hvad nytter det så, at de muligvis bliver rådgivet af dygtige og erfarne embedsmænd, hvis vi sammenligner disses gennemslagskraft med dommernes i Vild med dans?

Så end ikke demokratiet sikrer os rationelle beslutninger – For de fleste mennesker vil følelser overtrumfe logik. Øv!

hanne – der er vild med (tanken om) demokrati og ikke har alternative forslag

LARS LØKKE

2013-09-13 13.41.18-red 2

Jeg stemmer IKKE på Lars Løkke

Han har brugt knap en million på flyrejser. Eller rejser med ophold. Eller på møder med ophold som han ikke selv har bestilt.

Lidt proportioner:

  • Løkke laver alt for lidt? Det ønsker han nok lige nu var tilfældet.
  • Løkke får tilbudt en stilling som formand for GGGI. Han siger ja. Han får ikke løn – det er frivilligt arbejde. Enhver løn til Løkke ville i øvrigt blive fratrukket hans eks-statsminister-honorar.
  • Løkke rejser alt for meget. Han nævnte selv at arbejdet havde et noget større omfang end han var stillet i udsigt.
  • Løkke rejser alt for dyrt. Men hvem, med fødderne plantet i virkeligheden, tror at en direktør/formand for et større foretagende (eller i det hele taget et foretagende hvortil der er knyttet en sekretær) selv bestiller en flybillet eller et hotelophold eller bruger tid på at spekulere over om det nu er foregået både i overensstemmelse med firmaets regler og danmarks etiske standard. (I f.eks. Rio de Janeiro skal det, der normalt ville være en taxa for en statsrepræsentant, her være med skudsikkert glas. Det findes kun i limousiner. Ekstravagant? Måske. Men det kunne hurtigt blive skrækkeligt dyrt hvis der gik en repræsentant tabt ved hvert besøg.)
  • Løkke skulle selv have betalt for sin datter – Ja, men det troede han måske også at han havde. Og ingen tvivl om at han er indstillet på det. Det var min opfattelse, at man i DK var uskyldig til andet var bevist – Nu kan jeg forstå at Løkke er undtagelsen.
  • Løkke synes ikke indstillet på at betale differencen mellem 1. klasse og businessclass på flybilletter til møder han forventedes at deltage i. Ifølge organisationens regler var alt efter bogen. Men nogen mener, at han burde føle sig moralsk forpligtet, da differencen på rejseudgifter principielt gik fra statskassen, der har givet foreningen økonomisk støtte. – Jeg erindrer ikke at vores siddende statsminister og hendes mand følte nogen moralsk forpligtelse til at betale skat af midler der var dem i hænde – de havde retten på deres side. Og Løkke har end ikke et øjeblik haft pengene til sit forbrug i hænde.

Vi har en statsminister:

Statsministeren har i dag udtalt at hun stadig har tillid til Løkke – Hvordan er andet muligt, med hendes mands forhold til skat og dermed statskassen.

HALLO – mon Løkke har nydt det vildt meget mens han sov? Han har nok bare ikke rigtig tænkt over det. Skal han så hoste op med penge som han (og hans kone) ALDRIG har haft i hænderne, når han ikke har overtrådt nogen regler?

Hvorfor skal Løkke være så meget mere moralsk end f.eks. vores statsminister og for den sags skyld alle os andre?

Forargelse:

  • Jeg ville være forarget hvis Løkke havde rejst businessclass og hævet differencen til første klasse
  • Jeg er forarget over de EU politikere der hæver diæter uden at være til stede i parlamentet
  • Jeg er forarget når politikere hæver penge for rejseudgifter de ikke har haft
  • Jeg er forarget når partikammerater får fratrædelsesgodtgørelse når de selv siger op

PS.:

I øvrigt forstår jeg ikke at vore ministre må have ministerbiler og ikke skal køre på cykel – deres egne.

Så når jeg ikke stemmer på Løkke er det blot fordi hans politiske orientering ikke er den der ligger min nærmest…

TALEN TIL DET TOMME RUM

2013-09-13 13.59.24-blue flowers

Engang var der få fortællere – alle andre lyttede.

I dag er næsten alle fortællere. Der er principielt mange modtagere men normalt kun ganske få lyttere (om nogen).

Tidligere talte de, der havde noget på hjertet, til et medmenneske eller til en forsamling – stor eller lille. Man kunne umiddelbart se om der var resonans – se, om den overfor blev fjern i blikket, om der var almen udvandring fra salen eller om entusiasmen spredte sig og interesse og eller forståelse var evident.

I dag taler stort set alle. Det at tale kræver blot et tastatur og netadgang. Åbner man sit sociale medie, kan man holde sig orienteret om både dybsindige monologer og de mest svimlende trivielle detaljer.

Faktum er formentlig, at ingen normalt læser hvad andre normalt skriver. Alle har travlt med at skrive om sig selv og egne fascinerende tanker og bedrifter – og det kan være lige fra månelanding til kaffetrang. Eller man fortæller, at man er træt og på vej i seng (husk at børste tænder!).

På antallet af Likes kan man se om der overhovedet er nogen modtager. Samtidig kan man konstatere, at det er de mest besynderlige indlæg der får enorme mængder af Likes.

Der er en tåge af informationer i æteren. Og tågen er så tæt, at det er stort set umuligt at orientere sig. Impulserne så talrige, at det stort set også er umuligt at holde koncentrationen. Vi står nu i hver sin lille boble og vil gerne have opmærksomhed og føle samhørighed.

Mon vi på sigt er tilfredse med den betydningsfuldhed, vi opnår ved at tale til det måske tomme rum?

Husk at Like indlægget!