LARS LØKKE

2013-09-13 13.41.18-red 2

Jeg stemmer IKKE på Lars Løkke

Han har brugt knap en million på flyrejser. Eller rejser med ophold. Eller på møder med ophold som han ikke selv har bestilt.

Lidt proportioner:

  • Løkke laver alt for lidt? Det ønsker han nok lige nu var tilfældet.
  • Løkke får tilbudt en stilling som formand for GGGI. Han siger ja. Han får ikke løn – det er frivilligt arbejde. Enhver løn til Løkke ville i øvrigt blive fratrukket hans eks-statsminister-honorar.
  • Løkke rejser alt for meget. Han nævnte selv at arbejdet havde et noget større omfang end han var stillet i udsigt.
  • Løkke rejser alt for dyrt. Men hvem, med fødderne plantet i virkeligheden, tror at en direktør/formand for et større foretagende (eller i det hele taget et foretagende hvortil der er knyttet en sekretær) selv bestiller en flybillet eller et hotelophold eller bruger tid på at spekulere over om det nu er foregået både i overensstemmelse med firmaets regler og danmarks etiske standard. (I f.eks. Rio de Janeiro skal det, der normalt ville være en taxa for en statsrepræsentant, her være med skudsikkert glas. Det findes kun i limousiner. Ekstravagant? Måske. Men det kunne hurtigt blive skrækkeligt dyrt hvis der gik en repræsentant tabt ved hvert besøg.)
  • Løkke skulle selv have betalt for sin datter – Ja, men det troede han måske også at han havde. Og ingen tvivl om at han er indstillet på det. Det var min opfattelse, at man i DK var uskyldig til andet var bevist – Nu kan jeg forstå at Løkke er undtagelsen.
  • Løkke synes ikke indstillet på at betale differencen mellem 1. klasse og businessclass på flybilletter til møder han forventedes at deltage i. Ifølge organisationens regler var alt efter bogen. Men nogen mener, at han burde føle sig moralsk forpligtet, da differencen på rejseudgifter principielt gik fra statskassen, der har givet foreningen økonomisk støtte. – Jeg erindrer ikke at vores siddende statsminister og hendes mand følte nogen moralsk forpligtelse til at betale skat af midler der var dem i hænde – de havde retten på deres side. Og Løkke har end ikke et øjeblik haft pengene til sit forbrug i hænde.

Vi har en statsminister:

Statsministeren har i dag udtalt at hun stadig har tillid til Løkke – Hvordan er andet muligt, med hendes mands forhold til skat og dermed statskassen.

HALLO – mon Løkke har nydt det vildt meget mens han sov? Han har nok bare ikke rigtig tænkt over det. Skal han så hoste op med penge som han (og hans kone) ALDRIG har haft i hænderne, når han ikke har overtrådt nogen regler?

Hvorfor skal Løkke være så meget mere moralsk end f.eks. vores statsminister og for den sags skyld alle os andre?

Forargelse:

  • Jeg ville være forarget hvis Løkke havde rejst businessclass og hævet differencen til første klasse
  • Jeg er forarget over de EU politikere der hæver diæter uden at være til stede i parlamentet
  • Jeg er forarget når politikere hæver penge for rejseudgifter de ikke har haft
  • Jeg er forarget når partikammerater får fratrædelsesgodtgørelse når de selv siger op

PS.:

I øvrigt forstår jeg ikke at vore ministre må have ministerbiler og ikke skal køre på cykel – deres egne.

Så når jeg ikke stemmer på Løkke er det blot fordi hans politiske orientering ikke er den der ligger min nærmest…

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s