INDIANERE OG MAPPEDYR

cof

Nu er det heldigvis afværget at studerende klæder sig ud som mexikanere eller indianere eller hvad de nu i eksalteret kådhed kunne finde på. For nogen bliver krænket.

Og i vores inkluderende samfund er der i mangfoldighedens navn mange forskellige mennesker med ca. lige så mange forskellige meninger. Og fælles for et stigende antal mennesker på denne jord er den gratis og uforpligtende evne til at blive krænket. Og er det ikke muligt at blive krænket på et personligt plan, kan vi i det mindste blive det på andres vegne. Det viser nemlig, at vi har indlevelse og at vi er gode mennesker.

Og derfor vil vi ikke krænke. Naturligvis ikke.

Men er det nu alt der kan få andre op i det røde felt? Er der mon nogen der ville blive krænket over, hvis/når en mexikaner klæder sig ud som mappedyr og ifører sig habit og slips? Eller er det naturligt for alle? Eller er det bare en bedre form for påklædning, der derfor ikke kan krænke, fordi den er almindelig hos “os”? Fordi den er nutidig? Men omvendt – ville nogen blive krænket over at mennesker udklædte sig som vikinger? Næppe. Så hvad er kriteriet for om man må eller ikke må?

Og hvor ender vi? Næsten alt krænker en eller anden, så nu tænker jeg, at næste stop er dans. Denne løsslupne glæde og form for livsudfoldelse. En ofte særdeles tæt måde at være sammen på. Og det med kram hist og her og alle vegne er der jo bl.a. for et par dage siden sat stopper for kan finde sted. Dog foreløbig kun i en enkelt kommune (https://mail.google.com/mail/u/0/#inbox/KtbxLvHcMnpGTMRbFRmWmSjXPWPmqHPzMg).

Dans har allerede tidligere været forbudt og er det stadig flere steder i verden. Dans kan – lige som alt andet – virke krænkende. Og det er i den sammenhæng vel ikke bare livsglæden der kan krænke. Men også musikken og tætheden. Ligesom det er krænkende for de, der ikke har en partner (danse-) at skulle konfronteres med, at andre kan have det (om end blot forbigående). Har I tænkt over det når I danser? Og hvad med de, der er triste – og måske oveni købet har grund til at være det? Skal de leve med at få smasket direkte op i fjæset, at andre bare morer sig? Nej, det er om noget krænkende.

Og det betyder så mindre, at vi er mange der bliver krænket over, at det er blevet så almindeligt at blive netop – krænket.

Vi har mistet pejlemærker. Vi aner ikke hvad vi må klæde os ud som fremover. Vi har for længst opgivet at have overblik over hvad man må bruge for ord, når man skal beskrive noget. Vi ved ikke hvem vi må kramme. Og snart ved vi heller ikke om vi må danse og le.
Så vi undgår situation efter situation, blot for at vise, hvor favnende og inkluderende vi alle er.
Ytringsfrihed må på ethvert plan i hastigt tempo vige pladsen for censur.

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s