SKEMA: TYPISK ALDER

2014.10.31 - 5 Hvilken alder 2

Hvornår er man typisk klar til hvad?

Skema for Vidensniveau

17 år: You name it…
20 år: Ledende og eksperimentelle stillinger, der ikke kræver erfaring – f.eks. Folketinget
30 år: Bilkørsel og parforhold
40 år: Nye (rigtige og seriøse) udfordringer
50 år: Pension
60 år: Børneopdragelse
70 år: Ferie
80 år: Ærgrelser
90+: Begynde forfra på livet – nu med indsigt

POLITI OG TYVE

DSCF1896 kaktus sicilien

En tyv, der vil gå med livrem og seler, skal bare holde sig til bræk for under 100.000.- (tænker at de bruger tjekliste) – for der er grænser for hvor lidt politiet vil beskæftige sig med.

Derimod er f.eks. en cyklist til alle tider jaget vildt – for der er krav om, at politiet skal skrabe et givent antal bøder ind – og her er 500 kr. ingen bagatel!

Kvoter er højt hævet over moral, tryghed og sund fornuft.

I dagens avis kan man læse, at skattefordelingen er mere urimelig end man lige tænker – i hvert fald hvad angår de, der ikke har (eller får stjålet) værdier for over 100.000.- i forhold til de, hvor tyvene gør en undtagelse, der så igen får politiet til at gøre en undtagelse (og beskæftige sig med det). Der gøres forskel!

  • Politi tager kun anmeldelser af tyveri alvorligt hvis den anslåede værdi overstiger 100.000.-

http://www.b.dk/nationalt/minister-bekraefter-politiet-efterforsker-ikke-tyverier-for-under-100.000-kroner?ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb&ns_linkname=1

  • Ambulancetjenesten rykkede ikke ud, da der er tale om en hjemløs

http://www.b.dk/nationalt/akutberedskab-efter-doedsfald-ja-vi-blev-tilkaldt-tre-gange-og-vi-kom-for-sent?ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb&ns_linkname=1

  • Dertil kommer gamle vakuumpakkede madpakker til ældre samt en endeløs række af urimeligheder, der tidligere har været påpeget i pressen

Nu er god mad, tryghed og sikkerhed jo heldigvis ikke noget almindelige mannesker går særligt op i. Så vi fortsætter naturligvis med at betale vores dejlige eksorbitant høje skat med begejstring – I tryg forvisning om, at pengene går til politikerpensioner og lønninger og mindeværdige melodigrandprix og broer til steder vi ikke skal hen og fjernsynsudsendelser der ikke beriger os og hospitaler hvor køkkenfunktion er sparet væk (godt med vakuum).

Hvordan gamle behandles i Danmark er måske heller ikke så relevant. Vores gennemsnitlige levealder og overlevelse-rate med diverse sygdomme er alligevel imponerende lav.

FÆDRELANDSSANGENE

1981-03_128-opt2

Hvad blev der af dem?

Hvordan skal nye generationer kunne føle nogen særlig trang til at værne om noget de knap er bevidste om? Hvor er kærligheden til Danmark – vores fædreland (jeg tænker ikke på nationalisme), som kunne binde os sammen med en følelse af fællesskab på trods af alle forskelle…

Vores smukke danske sangskat kendes stort set ikke af de unge. Derfor kan de hverken vælge dem til eller fra. Og det er trist, for sangene sætter fokus på vores land på en glædesfyldt måde. Og sangene giver os tilskyndelse til at passe på de værdier vi har.

Alt skal være internationalt og dermed i en vis forstand fremmed. Vi er ikke danskere – vi er verdensborgere – og desillusionerede væsener, der ikke kan finde ud af at leve i fred med hinanden, med lyst til at bidrage til fællesskabet, med forståelse for kompromisets nødvendighed og med kærlighed til vores fysiske rammer – vores fædreland – Danmark …

PS.: Jeg bilder mig naturligvis ikke ind at fædrelandssange genindført i skolerne vil løse hverken verdens eller Danmarks problemer. Men jeg tror omvendt slet ikke det hjælper, at de er ekskluderet!

SIKKE EN REDELIGHED

2014-07-08 14.43.40 krukken på terassen

Ved terrassen, hvor vi passerer mange gange dagligt, har der i årevis stået en højhalset krukke upåagtet hen. Men den seneste tid har Alessio vist særlig interesse for stedet. Se hvad et foto ned i mørket afslørede…

2014-07-08 14.42.28 fugle i krukken

FOLKETINGSVALG – GUIDE

2014-07-02 16.19.20-sommerblomst-A

Hvordan du bedst stemmer til kommende folketingsvalg. Enkel vejledning

Stem:

  • Radikalt – hvis du ønsker politikere der går ind for det modsatte af hvad de mener – f.eks. udlændingepolitisk
  • Socialdemokratisk / alternativt SF – hvis du foretrækker politikere der gør det modsatte af hvad de lover
  • Konservativt – hvis du vægter at politikere er imod det de gennemførte da de var i regering
  • LA – hvis du er til nogen der ikke vil være med til noget
  • DF – hvis du mener at der er brug for grænseløse mængder bomme
  • Venstre – hvis du synes om store ord og skattestigninger
  • Enhedslisten – hvis du kan li’ at se andre bruge rigtig mange af andres penge og du mener det er optimalt at få den private sektor afskaffet – på den ene eller anden måde

INKOMPETENCE HONORERES

2014-03-15 12.46.00-opt

I dag kan man i Berlingske læse, at Henrik Lykkegaard finder det mærkværdigt at man som chef hos TDC bliver belønnet for inkompetence. (http://www.b.dk/kommentarer/hallo-jeg-er-doed)

Hvorfor skulle chefer ikke belønnes for manglende styr på tingene hos TDC når de bliver det hos eksempelvis Skat.dk?

Vi har lov at håbe for landet, at det er billigere at tilgodese disse, end hvis man skulle til at honorere kompetence.

Og ville det overhovedet være i trit med tidsånden? Og hvor var vi så henne?

BETALINGSRING IN DISGUISE

1963_687 far erosion

– Vi skal alle cykle – siger de økologisk bevidste og folketingsmedlemmerne (til de bliver ministre og får andet at tænke på).

Der arbejdes samtidig ihærdigt på at opdrage den dovne befolkning og de vrangvillige ældre, eller gangbesværede, der ikke synes at respektere, at når de ikke kan cykle eller gå, så må de blive hjemme.

For at understrege pointen sløjfer man et utal af stoppesteder og sørger behændigt og med ildhu for, at busser sjældnest muligt krydser hinanden og oftest muligt kører derhen hvor færrest skal.

Vi skal lære at lade bilen stå – helst ved grænsen – (hvor den også er til at betale). For vi kan ikke lide biler i Danmark og vores omsorgsfulde politikere ville egentlig gerne have udryddet dem med en betalingsring.

Men enighed kunne der ikke blive. Og hvad gør man så i et land, hvor vores beslutningstagere elsker unikke, anderledes og dermed nødvendigvis uprøvede løsninger? Jo, det er netop gået op for mig, at betalings-ringen alligevel er indført, uden vi rigtig har bemærket det som andet end dybe huller og masser af afspærring overalt i City.

København er gravet op på kryds og tværs. Ikke kun en ring udenom – nej, der bliver gået anderledes ambitiøst til værks. Hvor der var et stykke vej at finde indenfor denne planlagte ring, ser det ud til, at det er gravet op. Enhver plads har sit eget hul og dertil hørende afskærmning. Smukt er det ikke – men effektivt! Ingen kan komme frem i bil – det kan være vanskeligt nok til fods.

Og vi skal nok komme til at betale  😉

(Foto er fra min far, C.V. Kjær Berthelsen’s samling)

OMSTILLINGSVILLIGHED

2014-02-01 11.21.44-Lyng-snow ny

På de fleste arbejdspladser ved man, hvor vigtigt det er med omstillings villighed og evnen til at lære af fejltagelser.

Efter hvad der foregår på Borgen må man konstatere, at der er rigtig mange lighedspunkter med hvad der sker ude i den virkelige verden (altså der hvor man lever med konsekvenserne af diverse forsøg fra skiftende regeringer)

Har politikerne – der normalt ikke har for vane at overse tiltag, der kan gøre deres liv mere økonomisk bekvemt når de trækker sig tilbage – mon overset nødvendigheden af at få vedtaget en lov, der anerkender svimmelhed som arbejdsskade for folketingsmedlemmer?

De skal trods alt hver dag forsøge at danne sig et overblik over hvem der er partifæller og hvem der er modstandere. I perioder skal de huske at opdatere time for time. Ikke så mærkeligt at det kan knibe med tid til også at sætte sig ind i hvad de udtaler sig om – for slet ikke at tale om hvad de vedtager.

Eneste faste holdepunkt er, at politikere fortrinsvis har tendens til at rykke mod højre.

LIGE GODT

2013-11-25 15.03.04 svampe darker closer

Vi stræber efter et samfund hvor alt er lige godt. Vi begejstres over den smukke tanke, at vi skal være alt favnende – herunder skal København i 2015 udspringe som den mest inkluderende by i verden! Inkluderende hvad? At alt er lige godt?

Vi oplever almen glæde over idéen om denne utopi med et mål der ikke er målbart. Men har vi også en tendens til at overse, at vi under processen bliver historieløse og ligegyldige overfor vores kulturelle baggrund, vores fortid og tidligere værdier?

Historien starter her og nu!

Resultat kan hurtigt vise sig at være et land og et folk uden kulturelle værdier – Jeg er ikke sikker på at det er særlig godt…