FEST I HJEMMET

2013-09-25 13.59.31-small kogler

Jeg anede ikke, at alt ville blive så sjovt og at jeg skulle møde så mange nye mennesker hele tiden.

Det var ikke til at forudse, at noget så enkelt som NemId kunne kobles med en eventyrlig interessant idé fra det offentlige – at alle ældre, der især har ét til fælles – nemlig at de hverken interesserer sig for, har erfaring med, eller forstår sig på den digitale verden (dertil kommer at de ofte ser dårligt og kan have vanskeligt ved at huske og tungt ved at lære), skal gøres afhængig af deres færdigheder på en pc. Fantastisk spændende sammenkobling. Et sandt satanisk eksperiment udtænkt af geniale og ambitiøse politikere, der bestemt ikke mangler fantasi!

Jeg forestiller mig, at jeg fyldte 94 i sidste uge. For første gang i de seneste år er jeg fuld af fortrøstning. Jeg har godt nok gigt i hænderne og synet er ikke hvad det har været. Men ensom føler jeg mig bestemt ikke mere. Min nabo, der stadig har kontakt med sit ene oldebarn (bosiddende i USA) har lige ringet og fortalt, at vi også i dag kan regne med mange timers besøg fra det offentlige.

I går var der først en langtidsledig der, som alle de andre ditto, er omskolet til edb administrator. Hun havde ikke tidligere erfaring med edb. Men hun kan se hvad der står på skærmen og allerede der er hun noget bedre hjulpet end jeg. Hun skulle opgradere min pc til at bruge den nyeste version af Java. Det skal alle hele tiden have af sikkerhedsmæssige årsager. Det var så hyggeligt. Da maskinen låste for hende (det gør den også altid for mig (og for alle andre jeg kender)), ringede hun til kommunen efter hjælp. De kunne ikke finde ud af at guide hende over telefonen, så de sendte en mere kyndig ud. Det var en der i flere år med varierende succes selv (og af egen interesse) havde benyttet en pc. Men det er åbenbart ikke så nemt, for han kunne heller ikke finde ud af hvorfor maskinen låste, så han ringede til den offentlige forvaltning efter hjælp. Sådan fortsatte det til der var flere søde mennesker end jeg husker nogensinde at have haft på besøg samtidig – fødselsdage medregnet.

Selvfølgelig ville jeg gerne have lavet kaffe til dem for at gøre det hele endnu mere festligt, men den slags kan jeg desværre ikke længere – ligesom så meget andet. I forhold til maskinens ve og vel forekom det nu også fuldstændig inferiørt. Nå, men resultatet var efter nogle timers arbejde, at det blev besluttet, at jeg skulle have en ny pc. Det er vi mange der får ganske ofte. Et par gange har det endda været samme type, så der var nogle af tasterne jeg kunne genkende. Men normalt må min hjemmehjælper (der egentlig skulle hjælpe mig med at skære maden ud så jeg kan spise den), hjælpe mig med at lære at tænde for min pc. Længere når vi sjældent – men jeg føler alligevel at jeg gør fremskridt. Og det gjorde min hjemmehjælp også – men så blev hun desværre udskiftet. Men på den måde er der jo rigtig mange mennesker der lærer at betjene både min og deres egen pc.

Nu er det ikke sådan at jeg aldrig bliver trist over, at der ikke er tid til, at jeg kan få mad (skidtet der ligger alle vegne generer kun når jeg snubler i nullermændene, for alderdommen er mig nådig – jeg ser det ikke). Men når jeg så føler sulten gnave i maven, trøster jeg mig med, at også for politikere og de ansatte i den sociale forvaltning, kan computere være nogle genstridige bæster. Her er det trygt, at de så kan ringe til deres IT afdelinger, der kommer og løser problemerne – når de kan. Det er jo vigtigt at de har mest muligt tid til at sørge for alle os der har brug for deres hjælp. Men de er godt nok heldige, at de ikke skal bestille deres aftensmad og putning til natten på deres pc. Men visse goder skal de jo også have.

I dag kommer der nogen for at afinstallere den Java de installerede i går og så installere den gamle. For NemId virker ikke med den nye version. Og jeg kan ikke længere ringe til socialkontoret om hjælp. Jeg skal skrive – elektronisk. Men jeg skal altid først vente på, at nogen kommer og løser problemerne med min ind logning. Så lærer de mig hvordan jeg gør. Og så kommer de igen hver dag og husker mig på hvordan det var jeg skulle gøre.

Jeg regner med, at det bliver en rigtig festlig dag igen i dag!

ALT GODT SAMLER STØV

2013-10-03 15.34.11-vinblad

Hvorfor skal kys og søde ord gentages så ofte for at vi husker, når en enkelt afvisning er så svær at glemme? Hvorfor et det et kæmpe arbejde at overvinde et traume (fysisk eller psykisk)?

Hvad der i forhold til artens overlevelse er helt nødvendigt (altså være på vagt overfor enhver risiko når den en gang er erfaret), kan gøre vores dagligdag vanskelig at håndtere.

På den måde vil skæbnen, at vi mennesker har udtalt tendens til at glemme det gode der tilfalder os. Det dårlige har vi til gengæld en formidabel evne til at huske – hvor småt det end måtte være, kan vi få det til at skygge…

ALT GODT SAMLER STØV

Elsk – Tøv ikke
Giv kys og søde ord
De smuldrer så hastigt

Svigt
Og det kan få evigt liv

hanne 2013

FOKUS ER ALT

2013-09-07 18.11.08-sten graalig roed

Et gammelt Jødisk paradoks lyder:

Kan Gud, hvis han er almægtig, skabe en sten der er så stor at han ikke kan løfte den?

Der er givet mange bud gennem tiden som f.eks.:

  • Det uforenelige viser, at der ikke findes en gud
  • Det anskueliggør at vores sprog begrænser vores forestillingsverden

Et gammelt Cherokee-indianer ordsprog siger, at der er en kamp mellem to ulve i os alle

  • Den ene er ond og egoistisk
  • Den anden er god og kærlig

Hvilken ulv vinder? – Den du fodrer.

Fokus er altafgørende:

Er Guds skabelses dilemma mon ikke blot så enkelt som Cherokee indianerne mente, at det du giver energi eller bevidsthed – det sejrer.

Altså: Vil en almægtig Gud skabe en sten der er så stor at han ikke kan løfte den – så gør han det. Får han alligevel lyst til at løfte den – så gør han bare det!

INTETHEDENS ENERGI

2013-09-08 15.15.14 forladt sommerfuglebusk

Det meste er usynligt og ikke eksisterende

Det er rimelig ufatteligt, at lysende stjerner og galakser kun indeholder en mindre del af Universets masse. Alt øvrigt er mørkt og usynligt stof. Det meste af denne mørke masse skal angiveligt bestå af absolut ingenting – eller af virtuelle partikler, der i det uendelige opstår og forsvinder igen for at blive til ingenting.

Når man tænker på det bliver man for en stund vældig ydmyg og føler ingen trang til at have nogen mening – selv ikke om ingenting. Hvordan kan vi nogensinde føle os sikre på noget?

SPEKULATION

2013-09-07 11.32.09-gul blomst efterår

Jeg så helt tilfældigt, at der i Ordbog over det Danske Sprog står, at ordet POL kan anvendes, dels om hovedemnet i en sag, dels om hver af to yderligheder eller holdninger.

ETIK viste sig at være noget med læren om den rette handling.

Det i udtale nært beslægtede ord POLITIK omhandler videnskaben om eller indsigt i, hvad der angår statens styrelse, de offentlige anliggender. Det kan også anvendes om det program, den fremgangsmåde og det princip, en stat, et parti eller en politiker følger. Det sidste er formentlig en forældet anvendelse af ordet, da det tilsyneladende er de færreste politikere der følger andet end meningsmålinger og egne bankkonti.

Jeg spekulerer på om Danmark havde været et anderledes sted at bo, hvis man ikke havde valgt at stave POLITIK med to I-er. Hvis det i stedet hed POLETIK. Men måske havde det blot yderligere polariseret politikernes virke og etik?

Hvad en politiker spekulerer over og på hvilket grundlag de handler tror jeg, at det er bedst ikke at vide for meget om…