DE RIGTIGT RIGTIGE

1980-09_014

Differentieret stemmeret? Jamen så lad da bare akademikere tage sig af administrationen. Så længe politikere ikke må være akademikere.

Man kan i dagens Berlingske læse, at Jørn Sønderholm, (en demokrati-forsker!!! (associate professor)) mener, at det ikke er rimeligt, at en 92-årigs stemme skal tælle på lige fod med en 18-årigs. Og her er ikke tale om, at Jørn Sønderholm har bemærket, at livserfaring og reflektion er noget der kommer snigende over tid, for at nå sit crescendo ved høj alder. Nej, tværtimod, her er tale om at ungdom – kombineret med den forrygende erfaring man erhverver på universiteter – skal tælle ekstra.

Men gudskelov kan andre stadig bruges. Om ikke andet – så er vi glimrende organdonorer. Godt at der er anvendelse for alle…

https://www.b.dk/nationalt/demokrati-forsker-hvorfor-skal-en-92-aarigs-kryds-taelle-lige-saa-meget-som-en-18

VILD MED DEMOKRATI

2013-10-18 17.55.21-parykbusk

Hvis ikke vi har en fælles holdning til, hvor vi vil hen – en fælles målsætning og vision – giver demokrati ingen mening. Selv med en given målsætning og eksperter til at vejlede, er det formentlig kun en illusion at forestille sig, at det kan fungere på sigt.

Hvordan stemmer vi:

I meget lille målestok er vi i øjeblikket vidne til, hvordan demokrati fungerer i praksis. For de af os, der følger med i Vild med Dans, er det frustrerende at se, hvordan konceptet ødelægges ved denne sæsons afstemninger. Nogen af os mente, at det handlede om at danse godt eller gøre forrygende fremskridt eller sprudle af danseglæde. Men vi må sande, at de kriterier bestemt ikke deles af alle stemmer…

Andres penge:

Jeg har i dag i Berlingske læst artiklen: “Det er faktisk ikke jeres penge”. Der opereres med, at der er 4 måder at bruge penge på. Og bruger vi egne midler til noget vi selv har valgt, tænker vi nøje over hvordan de skal benyttes. Men bruger eksempelvis politikere andres penge på noget, de selv har valgt, er de langt mere large. Og erfaringen viser, at netop politikere besidder en ekseptionel evne til at spendere kolossale mængder af penge. Samtidig har de en stærkt svigtende evne til at erindre hvad de stod for INDEN de blev valgt og et ufatteligt behov for at sætte et individuelt fodspor i historien.

Ringe erfaring + meget ringe risiko = yderst begrænset ansvarsfølelse

Det er næppe nyt. Men sammenholdt med, at mange af vore politikere aldrig har været i kontakt med arbejdsmarkedet (og heller ikke satser på at komme det – måske forhandlinger undtaget), at rigtig mange af vore politikere ikke har indsigt i det, de er sat til at forvalte, så er det en uheldig kombination. De vil – som mennesker nu engang er skruet sammen (og ikke af ond vilje) – ikke have noget særligt nøjeregnende forhold til millioner og milliarder. Og hvad nytter det så, at de muligvis bliver rådgivet af dygtige og erfarne embedsmænd, hvis vi sammenligner disses gennemslagskraft med dommernes i Vild med dans?

Så end ikke demokratiet sikrer os rationelle beslutninger – For de fleste mennesker vil følelser overtrumfe logik. Øv!

hanne – der er vild med (tanken om) demokrati og ikke har alternative forslag