EL, NATO OG LÅSE


Enhedslisten, NATO, krig og dørlåse

Den Vestlige Verden, herunder Enhedslisten, kunne til i går, ikke forestille sig, at krig er en risiko, som man må være i stand til at forsvare sig imod, hvis man vil bevare sin frihed. Jeg tænker at der nu kun er Enhedslisten tilbage med det indtryk.

I en artikel i dagens Berlingske udpeges 2 logiske årsager til krig – uden disse dog nogensinde
kan være den etisk rette løsning.

  1. Omkostningerne ved krigen må ikke være større end gevinsten (ressourcer, magt, ære og/eller territorium)
  2. Forhandling må ikke kunne medføre en lignende gevinst

Ovenstående har historisk medført, at krig er en kendsgerning og fred snarere er undtagelsen end reglen.


I en anden artikel fra samme dagblad kan læses:

”De ukrainske Klitsjko-brødre, der begge var verdensmestre i sværvægt, vil forsvare deres land mod Rusland”

Og deres begrundelse:

”»Folket har valgt demokrati. Men demokrati er et skrøbeligt regime. Demokrati kan ikke forsvare sig selv – det har brug for befolkningens vilje og engagement,«” 

Jeg synes at det er ualmindelig klart udtrykt. For jeg vil mene, at de seneste år har sat skarpt fokus på demokratiets skrøbelighed. Et demokrati som vi, i vores del af verden, har taget for givet – indtil nu.


Enhedslisten vil ikke støtte forslaget (fremsat af regeringen i går) om, at Danmark sender flere styrker til NATO-samarbejdet, hvor vi i øjeblikket langtfra indfrier, hvad vi har forpligtet os til (hvilket i sig selv er absurd).

»En direkte konfrontation mellem NATO og Rusland vil kunne udløse en ny verdenskrig,« sagde Eva Flyvholm fra EL og fortsatte: »Så at sende flere F-16-fly til NATO ser vi ikke som en løsning for den ukrainske befolkning.« (Link: https://www.berlingske.dk/politik/enhedslisten-vil-ikke-stoette-nato-bidrag-trods-invasion)


Jeg vil anbefale Enhedslistens medlemmer og de, der beredvilligt lægger stemmer hertil, at læse denne glimrende artikel fra dagens Berlingske:
https://www.berlingske.dk/globalt/putin-er-ikke-hitler-og-2022-er-ikke-1939-men-de-rummer-den-samme-pointe

Gerne efterfulgt af denne:
https://www.berlingske.dk/internationalt/svaervaegtsbroedre-vil-forsvare-ukraine-med-vaaben

Måske kan det få disse idealistiske mennesker til at indse, at det, at sætte lås på sin hoveddør, ikke i sig selv udgør en øget risiko for indbrud.

Faktisk er det forsikringsselskabernes erfaring, at det forholder sig lige omvendt. Jo bedre lås – jo mindre risiko for ubudne gæster. For er de uindbudte først kommet ind i entréen, er der ikke langt til stuen.

Eller med andre ord, kan Eva Flyvholms angst for en ny verdenskrig (som vi sikkert alle deler med hende), medføre at vi bliver besat af fremmede magter – hvad de færreste formentlig ønsker.

Så se at få købt lås til jeres hoveddøre – eller lige der har I måske indset nødvendigheden?

DE RIGTIGT RIGTIGE

1980-09_014

Differentieret stemmeret? Jamen så lad da bare akademikere tage sig af administrationen. Så længe politikere ikke må være akademikere.

Man kan i dagens Berlingske læse, at Jørn Sønderholm, (en demokrati-forsker!!! (associate professor)) mener, at det ikke er rimeligt, at en 92-årigs stemme skal tælle på lige fod med en 18-årigs. Og her er ikke tale om, at Jørn Sønderholm har bemærket, at livserfaring og reflektion er noget der kommer snigende over tid, for at nå sit crescendo ved høj alder. Nej, tværtimod, her er tale om at ungdom – kombineret med den forrygende erfaring man erhverver på universiteter – skal tælle ekstra.

Men gudskelov kan andre stadig bruges. Om ikke andet – så er vi glimrende organdonorer. Godt at der er anvendelse for alle…

https://www.b.dk/nationalt/demokrati-forsker-hvorfor-skal-en-92-aarigs-kryds-taelle-lige-saa-meget-som-en-18

VILD MED DEMOKRATI

2013-10-18 17.55.21-parykbusk

Hvis ikke vi har en fælles holdning til, hvor vi vil hen – en fælles målsætning og vision – giver demokrati ingen mening. Selv med en given målsætning og eksperter til at vejlede, er det formentlig kun en illusion at forestille sig, at det kan fungere på sigt.

Hvordan stemmer vi:

I meget lille målestok er vi i øjeblikket vidne til, hvordan demokrati fungerer i praksis. For de af os, der følger med i Vild med Dans, er det frustrerende at se, hvordan konceptet ødelægges ved denne sæsons afstemninger. Nogen af os mente, at det handlede om at danse godt eller gøre forrygende fremskridt eller sprudle af danseglæde. Men vi må sande, at de kriterier bestemt ikke deles af alle stemmer…

Andres penge:

Jeg har i dag i Berlingske læst artiklen: “Det er faktisk ikke jeres penge”. Der opereres med, at der er 4 måder at bruge penge på. Og bruger vi egne midler til noget vi selv har valgt, tænker vi nøje over hvordan de skal benyttes. Men bruger eksempelvis politikere andres penge på noget, de selv har valgt, er de langt mere large. Og erfaringen viser, at netop politikere besidder en ekseptionel evne til at spendere kolossale mængder af penge. Samtidig har de en stærkt svigtende evne til at erindre hvad de stod for INDEN de blev valgt og et ufatteligt behov for at sætte et individuelt fodspor i historien.

Ringe erfaring + meget ringe risiko = yderst begrænset ansvarsfølelse

Det er næppe nyt. Men sammenholdt med, at mange af vore politikere aldrig har været i kontakt med arbejdsmarkedet (og heller ikke satser på at komme det – måske forhandlinger undtaget), at rigtig mange af vore politikere ikke har indsigt i det, de er sat til at forvalte, så er det en uheldig kombination. De vil – som mennesker nu engang er skruet sammen (og ikke af ond vilje) – ikke have noget særligt nøjeregnende forhold til millioner og milliarder. Og hvad nytter det så, at de muligvis bliver rådgivet af dygtige og erfarne embedsmænd, hvis vi sammenligner disses gennemslagskraft med dommernes i Vild med dans?

Så end ikke demokratiet sikrer os rationelle beslutninger – For de fleste mennesker vil følelser overtrumfe logik. Øv!

hanne – der er vild med (tanken om) demokrati og ikke har alternative forslag