POLITI OG TYVE

DSCF1896 kaktus sicilien

En tyv, der vil gå med livrem og seler, skal bare holde sig til bræk for under 100.000.- (tænker at de bruger tjekliste) – for der er grænser for hvor lidt politiet vil beskæftige sig med.

Derimod er f.eks. en cyklist til alle tider jaget vildt – for der er krav om, at politiet skal skrabe et givent antal bøder ind – og her er 500 kr. ingen bagatel!

Kvoter er højt hævet over moral, tryghed og sund fornuft.

I dagens avis kan man læse, at skattefordelingen er mere urimelig end man lige tænker – i hvert fald hvad angår de, der ikke har (eller får stjålet) værdier for over 100.000.- i forhold til de, hvor tyvene gør en undtagelse, der så igen får politiet til at gøre en undtagelse (og beskæftige sig med det). Der gøres forskel!

  • Politi tager kun anmeldelser af tyveri alvorligt hvis den anslåede værdi overstiger 100.000.-

http://www.b.dk/nationalt/minister-bekraefter-politiet-efterforsker-ikke-tyverier-for-under-100.000-kroner?ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb&ns_linkname=1

  • Ambulancetjenesten rykkede ikke ud, da der er tale om en hjemløs

http://www.b.dk/nationalt/akutberedskab-efter-doedsfald-ja-vi-blev-tilkaldt-tre-gange-og-vi-kom-for-sent?ns_mchannel=Mailing&ns_source=red_nb&ns_linkname=1

  • Dertil kommer gamle vakuumpakkede madpakker til ældre samt en endeløs række af urimeligheder, der tidligere har været påpeget i pressen

Nu er god mad, tryghed og sikkerhed jo heldigvis ikke noget almindelige mannesker går særligt op i. Så vi fortsætter naturligvis med at betale vores dejlige eksorbitant høje skat med begejstring – I tryg forvisning om, at pengene går til politikerpensioner og lønninger og mindeværdige melodigrandprix og broer til steder vi ikke skal hen og fjernsynsudsendelser der ikke beriger os og hospitaler hvor køkkenfunktion er sparet væk (godt med vakuum).

Hvordan gamle behandles i Danmark er måske heller ikke så relevant. Vores gennemsnitlige levealder og overlevelse-rate med diverse sygdomme er alligevel imponerende lav.

5 thoughts on “POLITI OG TYVE

  1. Pingback: BESKYT TYVEN | INGENTING - eller mindre

  2. Johan Herman Wessel ( bl. a. ” Smeden og bageren” ) blev alligevel ikke så gammel, men det ville have været synd for Holberg, hvis han havde levet i dag. Så var han også død ung – af grin. Alle hans narre er her endnu – lyslevende. De har fået engelskklingende titler, der mest dækker over, at de ikke skal lønnes for overarbejde, men ellers er intet forandret. Nå, men Wessel da : giv et glimt tilbage! hvor du end måtte være. Der er bud efter dig. Vi er i knibe. En smed og to bagere, var nok en udfordring på din tid, der kunne sende en bager i galgen i stedet for smeden, nej nu gives der anderledes udfordringer.
    Vi har som med Erasmus ikke forsmået nogen skilling på at uddanne vore bedste talenter som skatteadvokater, revisorer, bankdirektører, overlæger ja, endda med lidt held en DJØFer. De har da også som ventet nået høje embeder og positioner i vores samfund, men noget er alligevel mislykkedes. De kan ikke kende forskel på så simple ting som dit og mit. Hvad stiller vi f.eks. op når Rigshospitalets bedste hjerner har taget de møbler og billeder med hjem, som er indkøbt for forskningsmidler? Vi har jo brug for deres faglige kvalifikationer, så vi kan jo ikke sigte dem for tyveri eller bedrageri. Det hører jo også ligesom til i andre samfundsklasser. Vi kan jo heller ikke bruge dit trick med at fyre nogle portører i stedet, men hvad siger du til at vi indskærper at de stadig ikke må stjæle? Er det ikke genialt!

    Liked by 1 person

    • Jo – Glimrende idé til ny lov. Vi forbyder simpelthen uanstændig adfærd. Og hvis det skulle gå galt, får vi nogen (der har tid) til at grave så dybt at vi kan fastslå, at smeden har været på spil igen. Ellers giver det ingen mening at hænge bageren…

      Liked by 1 person

Skriv en kommentar